Forsiden  •  Sundhed  •  Miljø  •  Etik  •  Politik  •  Mad  •  Oversigter  

 

»Det burde være indlysende, at hvad du fylder i dine tarme er afgørende for deres sundhed - eller sygdom. Men den medicinske profession ignorerer stort set den enkelte persons kost, og i stedet betragtes problemer med fordøjelsessystemet som dybe og dunkle mysterier, hvor kun piller hjælper.«

 

 

 

John McDougalls kostprogram

 

En tilnærmet dansk udgave af dette kostprogram kan ses på denne side:

 

Introduktion til plantemad

 

 

John McDougalls Color Picture Book

 

 

John McDougall:

Præsentation af Farvebilledbogen

Video 1 time 6 min

 

 

24.01.2014:

Tarmbetændelse kan skyldes mælk

 

05.07.2012:

Mættet fedt øger risikoen for IBD

 

07.03.2012:

Fedtrig kost giver utæt tarm

 

03.11.2011:

For meget protein og omega 6 øger risikoen for IBD

 

03.11.2011:

Solskin/D-vitamin godt for Crohn's

 

28.09.2011:

Kostfibre forøger mængden af sunde tarmbakterier

 

28.07.2011:

Få fibre og meget sukker m.m. øger risikoen for IBD

 

19.07.2011:

Plantemad og kostfibre nedsætter risikoen for divertikulose

 

00.04.2011:

Kød og fedt øger, frugt og grønt mindsker risiko for IBD

 

26.10.2010:

Plantemad modvirker inflammation

 

14.09.2010:

Margarine, rødt kød og ost øger risikoen for IBD

 

28.05.2010:

Plantemad forebygger tilbagefald for Crohn's-patienter

 

11.05.2010:

Meget kød og fisk (protein) tredobler risikoen for IBD

 

18.03.2010:

Skifteholdsarbejde kan give IBS

 

00.02.2010:

Brystmælk og adgang til køkken-have som barn beskytter mod IBD

 

04.01.2010:

Omega 6-fedtsyrer øger risiko for UC

 

00.00.2010:

Kiwifrugt hjælper mod forstoppelse hos IBS-patienter

 

00.11.2004:

Kød og æg giver tilbagefald for UC-patienter

(næstsidste artikel)

 

00.07.2003

MAP-bakterien fundet i 92% af Crohn's-patienter

 

29.09.1979:

Fiberrig, uraffineret kulhydrat-kost godt for Crohn's

 

21.01.1961:

UC forårsaget af mælk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tarmbetændelse

© Leif Varmark, plantemad.dk, 2013. Denne artikel bygger mest på oversættelse fra John McDougall: »Digestive Tune-Up«, 2008.

 

 

Indledning

 

Irriteret tyktarm

Colitis ulcerosa - blødende tyktarmsbetændelse

Crohn's sygdom - Morbus Crohn - kronisk tarmbetændelse

 

Tillæg 1: Mycobacterium avium subspecies paratuberculosis

Tillæg 2: Rawfood og Crohn's

Tillæg 3: Specifik Kulhydrat Diæt

 

Slutkommentar: Kan Crohn's kureres?

 

»Ved at bruge denne fremgangsmåde har jeg set de fleste colitis-patienter få det bedre, mange af dem til et stadie af fuldstændig helbredelse, inklusive dem med de mere alvorlige former for IBD.« John McDougall.

 

 

Indledning: Tarmbetændelse (Colitis) generelt

 

Der optræder forskellige former for tarmbetændelse, colitis. Årsagerne kan være bakteriel infektion, parasitter, virus, medicin eller allergisk reaktion over for fødevarer eller andre stoffer, som vi indtager. De fremmede, skadevoldende stoffer angriber tarmvæggens slimhindelag, og dette får immunforsvaret til at reagere. I visse tilfælde sker der en overreaktion, og immunsystemet kommer ud af kontrol. Herved opstår der inflammation (betændelsestilstand) i tarmen. Det vides ikke, hvorfor immunsystemet i visse tilfælde overreagerer og i andre tilfælde ikke, men man kan gætte på genetisk forskellighed, mængden af skadevoldende stoffer, kost- og livsstilvaner m.m.

 

Symptomerne kan være oppustethed, mavesmerter, mavekramper, problemer med ukontrolleret og smertefuld afføring, diaré eller forstoppelse eller begge dele skiftevis. Der kan opstå træthed, kvalme og næringsmangel, da den beskadigede tarmvæg kan have svært ved at optage en række nødvendige næringsstoffer, f.eks. B12-vitamin og jern.

 

Hvis betændelsen er kortvarig, ses som regel fuld helbredelse uden alvorlige konsekvenser. Der er imidlertid kroniske former for colitis, som aldrig forsvinder og som er modstands-dygtige mod alt, hvad moderne medicin kan tilbyde. Kronisk colitis kan spænde over alle stadier fra meget milde former, som næppe bemærkes, til alvorlige og livstruende former.

 

Det hele kompliceres af, at der også tit optræder glutenallergi (cøliaki) eller andre allergier i forbindelse med colitis. F.eks. har ca. 10% af patienter med mild colitis også cøliaki, og op mod 58% har en eller anden specifik fødevareallergi.

 

Hos mange colitis-patienter bliver tyktarmen yderligere irriteret af galdesyre, der bruges af kroppen til fordøjelse af fedt. På grund af inflammationens ødelæggelse af tyndtarmens sidste del (ileum) bliver galdesyren ikke som normalt genoptaget til recirkulation, men siver i stedet videre til tyktarmen, hvor den forstærker sygdommen.

 

Sund tyktarm

 

 

Irriteret tyktarm, mild colitis, IBS

 

Nogle former for colitis er milde og angriber som regel kun det yderste lag celler i tyktarmen. Betegnelsen er her irriteret tyktarm, engelsk: mild colitis, irritable bowel syndrome, IBS. Denne form for tarmbetændelse kan sædvanligvis kureres.

 

Det er indholdet af tyktarmen, der først og fremmest definerer tarmens sundhed og funktionsdygtighed, og det er indholdet af tyktarmen der afgør, om man har stor, lille, hård, blød eller smertefuld afføring, evt. med blod og slim. En irriteret tyktarm er ingen undtagelse fra denne regel.

 

Kostfibre

 

Lige som ved forstoppelse kan folk med irriteret tyktarm opnå betydelige forbedringer ved at tilføre flere kostfibre til deres kost. Det skal dog siges, at patienter med »forstoppelse-varianten« som regel opnår bedre resultater end dem med »diaré-varianten«. I de fleste tilfælde tilsætter man hvedeklid, psylliumskaller (loppefrøskaller, HUSK), guargummi el. lign. til kosten, men der opnås generelt bedre resultater ved at overgå til en alsidig plantebaseret kost, som giver en bred vifte af naturlige og sunde kostfibre frem for at satse på en enkelt isoleret fiberkilde. Link Link Link

 

Et korrekt og sundt tarmindhold består af de fødevarerester - hovedsageligt kostfibre - som er tilbage efter at fordøjelsesprocesserne har bearbejdet mad med et højt fiberindhold og et lavt fedtindhold, og som er blottet for alle animalske komponenter, især mejeri-produkter. Der er ingen kostfibre i mad fra dyreriget.

 

Kostfibre virker beroligende på en irriteret tarm. Det er gængs opfattelse, at fibre er grove kradsende strenge af plantematerialer, ligesom børster på en kost. Men det er ikke rigtigt. Fibre er en generel betegnelse for lange komplekse kæder af sukkermolekyler, der er fastgjort ved kemiske bindinger, som ikke bliver nedbrudt ved den normale fordøjelse i tyndtarmen. Fibrene havner derfor mere eller mindre intakte i tyktarmen, hvor særlige tarmbakterier er i stand til at nedbryde nogle af bindingerne i disse fibre. De mikroskopiske rester af fibrene er bløde og ikke irriterende for tarmens slimhinde, og de vil ved diarré absorbere vand og danne en normal lind afføring. Ved forstoppelse vil de blødgøre afføringen.

 

Stivelsesbaseret plantekost

 

De fleste mennesker med irriteret tyktarm kommer sig næsten omgående, lige så snart de begynder at spise en stivelsesbaseret kost, som indeholder rodfrugter og fuldkorns-produkter samt alle typer af friske eller friskfrosne frugter, bær og grøntsager. Du bør spise masser af disse gode fødevarer i første omgang for at fylde tyktarmen hurtigt op med de rigtige ting. De fleste patienter bliver hjulpet af med deres mavekrampe, diaré og forstoppelse inden for to uger, når de overgår til en sådan plantekost.

 

Probiotika

 

Irriteret tyktarm er også blevet effektivt behandlet med »venlige« tarmbakterier, såkaldte probiotika. I et forsøg, hvor patienterne blev behandlet med Lactobacillus plantarum, blev alle kureret for mavesmerter, og halvdelen for forstoppelse. Link  Tarmvenlige bakterier trives godt i en tarm fyldt med nedbrudte rester fra stivelse, grøntsager og frugt, fordi deres foretrukne næring er kulhydrater (kostfibre). Link Link

 

Allergi

 

Op mod 58% af alle patienter med irriteret tyktarm har forskellige former for allergi og skal derfor undgå de specifikke fødevarer, der forårsager allergiske reaktioner. Link Link Link Link  Omkring 10% af patienter med IBS har også glutenallergi (cøliaki). Link  Ved at overgå til ren plantekost udelukker man automatisk en række kendte allergifremkaldende fødevarer som mælk, æg, fisk og skaldyr, men også fødevarer fra planteriget kan give allergi. Det drejer sig især om gluten fra hvede, men også fra rug, byg og havre, om citrusfrugter og om nødder og bønner, især sojabønner, og disse fødevarer bør undgås i første omgang. Man kan godt have hvedeallergi uden at det nødvendigvis er glutenallergi. Man kan få havre uden gluten.

 

Eliminationsdiæt

 

Som et sidste skridt til løsning af særligt vanskelige tilfælde af irritabel tyktarm, kan det være nødvendigt med eliminationsdiæt (se nedenfor under Crohn's). Nogle patienter kan i starten af forløbet have brug for medicin for at kontrollere visse symptomer, når de begynder på denne diæt.

 

Hvis din colitis er udløst af stærke krydderier såsom mexicansk salsa eller indiske retter, så er løsningen indlysende - lad være med at spise dem.

 

 

 

Tyktarm med Crohn's sygdom

 

Crohn's sygdom (CD) og

Colitis ulcerosa/ulcerativ colitis (UC)

(samlet betegnelse IBD)

 

De alvorligere former for tarmbetændelse er blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa, engelsk: ulcerativ colitis, UC) og kronisk tarmbetændelse (Crohn's sygdom, Morbus Crohn, engelsk: Crohn's disease, CD). De to sygdomme omtales ofte i den internationale forskningslitteratur under fællesbetegnelsen »inflammatory bowel disease«, IBD, og de angriber dybere lag af tarmvæggen og er vanskelige at skelne fra hinanden. Nogle forskere mener, at det er to varianter af den samme sygdom. Crohn's kan også angribe tyndtarmen og andre dele af fordøjelseskanalen. Disse sygdomme kan ikke kureres 100%, men kan i de fleste tilfælde reduceres betragteligt.

 

Inflammatoriske tarmsygdomme forekommer næsten udelukkende i de dele af verden, hvor kosten er rig på kød, æg og mejeriprodukter, og de er sjældne i lande eller områder, hvor folk stadig spiser stivelsesbaserede, næsten helt vegetariske måltider. Link  Lige som enhver ved, at jævnlig rygning er skadeligt for lungerne og jævnligt indtag af alkohol er skadeligt for leveren, således vil det også være logisk, at den mad, der langsomt - i timer og dage - bevæger sig gennem tarmene også har en betydelig indvirkning på tarm-sundheden.

 

Undersøgelser viser, at patienter med UC og CD sædvanligvis har spist en kost med store mængder kød, mælk, fedt og raffinerede fødevarer og mindre mængder frugt og grøntsager. Link  Link  Link  Link  Link  

 

Alvorlige allergiske eller allergi-lignende reaktioner på animalske fødevarer er derfor blevet mistænkt for at være årsagen til de inflammatoriske sygdomstilstande. Men også en bakterie fra kvægproduktionen, Mycobacterie avium subspecies paratuberculosis, er i nyere tid blevet mistænkt for at forårsage både blødende tyktarmsbetændelse og Crohn's sygdom (se tillæg 1 nedenfor).

 

Høj forekomst af tarmbetændelse i visse familier er blevet tolket som indflydelse fra en medfødt, genetisk faktor, men det skyldes snarere, at vi overtager vores madvaner fra vores forældre.

 

Kostfibre

 

Samme fordele som ved irritabel tyktarm

 

Probiotika

 

Samme fordele som ved irritabel tyktarm Link  Link  Link  Link

 

Fedt og galdesyre

 

En vigtig undersøgelse blev udført med patienter med Crohn's sygdom, som havde lidt af svær diarré i mange år, med 20 afføringer eller mere om dagen. Forsøgspersonerne fik ændret deres kost fra fedtrig kost til fedtfattig kost. Dette gav lindring fra de hyppige vandige afføringer inden for to til tre dage. De fleste patienter fortsatte med dannelse af fast (lind) afføring, så længe de holdt animalske og vegetabilske fedtstoffer ude af deres kost. Link  Mange andre undersøgelser har vist, at patienter med UC og CD har stor gavn af en fedtfattig plantekost. Link  Link  Link  Link 

 

En undersøgelse, der involverede UC-patienter i Japan, fandt at kost med højt fedtindhold var forbunder med to og en halv gange større risiko for udvikling af IBD. Selv det såkaldte »gode fedt« som omega-3, olivenolie og andre vegetabilske olier forøgede risikoen for at udvikle disse sygdomme. Link  Derfor bør din kost være fedtfattig, hvis du vil forebygge eller behandle disse sygdomme.

 

Galdesyre udskilles af leveren til brug for fordøjelse af fedtstoffer. En person med en fungerende sund tyndtarm reabsorberer galde i den sidste del af tyndtarmen, kaldet ileum. Hos patienter med Crohn's sygdom er denne del af ileum ofte beskadiget og ude af stand til at absorbere galden. Galden flyder derfor videre ind i tyktarmen, hvor den forårsager irritation og udflåd af slim og vand med deraf følgende diarré.Link Link

 

Hos disse patienter vil en overgang til fedtfattig plantebaseret kost medføre et fald i udskillelsen af galdesyre, idet mindre fedt giver mindre galdesyre. Desuden vil fibrene i en plantebaseret kost binde og neutralisere mange af galdesyrerne og absorbere det over-skydende vand, der er til stede i tyktarmen, og derved normalisere afføringen.

 

Mælk og allergener

 

Fordelene ved en plantebaseret kost for colitis ulcerosa-patienter har ligeledes vist sig at være dramatiske. Patienter med UC har ofte symptomer fremkaldt af mælk, og en lang række patienter har fået forbedret deres tilstand, og mange er faktisk blevet helbredt ved simpelthen at fjerne mælk og mælkeprodukter (mælkeproteiner) fra deres kost. Link Link

 

Andre forskere har behandlet dette problem ud fra en bredere terapeutisk synsvinkel ved at fjerne de almindeligste kendte fødevareallergener fra patienternes kost, og har herved opnået stor succes med deres patienter - alt sammen uden bivirkninger.Link  Især korn- og mælkeprodukter har vist sig problematiske. Link

 

Hydrogensulfid (svovlbrinte)

 

Svovlholdige substanser kan også spille en vigtig rolle blandt årsagerne til IBD. Hydrogen-sulfid, eller svovlbrinte, er giftigt og har en meget kraftig lugt af rådne æg. Det er en brændbar gasart, som dannes af bakterier i tarmen ved nedbrydning af de svovlholdige aminosyrer cystein og methionin. Hydrogensulfid er giftigt for cellerne i tarmens væg. Link  Link  Link

 

Aminosyrerne cystein og methionin findes hovedsageligt i animalske produkter som kød, fisk, fjerkræ, ost m.m. Der findes også en mindre mængder i bønner og kornprodukter, men her neutraliseres de i nogen grad af plantemadens store fiberindhold. Der er ingen fibre i animalske produkter. Svovlholdige fødevarer forhøjer i øvrigt risikoen for knogleskørhed og nyrelidelser. Link  Link

 

Rygning

 

Flere undersøgelser har vist en forhøjet risiko for Crohn's sygdom hos rygere. Der er vist nedsat risiko for colitis ulcerosa ved rygning, men dette er ikke korrekt (se under tillæg 1 nedenfor). Link  Link  Link  Link

 

Risiko for tarmkræft

 

En anden væsentlig grund til at ændre kosten for mennesker, der lider af inflammatoriske tarmsygdomme er, at det høje fedtindhold, det høje cholesterolindhold, og det lave fiberindhold i den vestlige kost øger risikoen for kræft i tyktarmen. Også den særlige form for jern, der findes i rødt kød, hæm-jern, er udpeget som risikofaktor for tarmkræft. Link  Mennesker med inflammatoriske tarmsygdomme har større risiko for at udvikle tarmkræft end folk med en sund tarm. Link

 

Konklusion

 

For en person med Crohn's sygdom eller colitis ulcerosa, som skal udholde smerter og diarré hver dag, burde en simpel kostændring ikke være et vanskeligt valg, især ikke da man som regel hurtigt mærker forbedringer af helbredet.

 

1 Kostfibre. En simpel forøgelse af fiberindholdet i kosten har vist sig at reducere hyppigheden af anfald og forbedre symptomerne hos mange patienter. En stivelsebaseret plantekost, som i sig selv har et højt fiberindhold, er meget effektiv til at lindre smerter og ubehag ved denne tilstand.

 

2. Fedt. En alsidig, fedtfattig plantekost betyder, at der ikke tilsættes ekstra fedt eller olier til maden. Der er tilstrækkeligt med fedt i grøntsager, rodfrugter, bælgfrugter og fuldkornsprodukter til kroppens behov. Herved mindskes galdeproduktionen og dermed en væsentlig del af årsagen til tarmirritation og diarré.

 

3 Svovlholdige (animalske) fødevarer. Bør undgås på grund af giftig indvirkning på tarmvæggenes celler. Det betyder mindre eller slet intet kød, kødpålæg, fisk, fjerkræ, æg, ost og mælkeprodukter.

 

4 Allergener. Et skridt videre i en effektiv terapi er at undgå fødevarer, som man ved oftest giver allergi - f.eks. mejeriprodukter, æg, fisk, skaldyr, chokolade, hvede, nødder og citrusfrugter samt fedtstoffer af enhver slags.

 

5 Rygning. Undgå tobaksrygning, da det har vist sig at forhøje risikoen for Crohn's sygdom (og også colitis ulcerosa, se tillæg 1 nedenfor).

 

6 Eliminationsdiæt. Hvis sygdommen er særligt hårdnakket og denne fremgangsmåde ikke lykkes, er det sidste skridt at igangsætte en eliminationsdiæt.

 

Eliminationsdiæt

 

Det starter med, at man en uges tid eller to udelukkende spiser ting, som erfaringsmæssigt normalt ikke giver allergi eller andre problemer. Det drejer sig om følgende ting, som alle skal koges, dampes, vandsteges eller bages:

 

Stivelse: brune ris, sødkartofler, vintersquash (f.eks. hokkaido), tapioca (maniok).

 

Grønne, gule og orange grøntsager: asparges, artiskokker, bladbede, bladselleri, broccoli, grønkål, salat, spinat, grønne bønner, sommersquash.

(Undgå løg, grøn peber, agurk og radiser, da de kan være skrappe mod maven.)

 

Frugt: Abrikoser (friske), bananer, blommer, ferskner, kirsebær, papaja, svesker, tranebær, æbler.

(Undgå alle citrusfrugter og tomater.)

 

Krydderier: Kun salt er tilladt. Det betyder ingen salatdressing, sennep, eddike, peber eller andre smagsstoffer.

 

Drikke: Vand (mineralvand er OK.)

 

Efter 1-2 uger burde man kunne mærke en bedring, og så tilføjer man én, og kun én, ny fødevare til kosten og spiser en hel del af den tre gange om dagen de næste to dage. Hvis der ikke sker noget, venter man et par dage og tilføjer så endnu en ny fødevare, og sådan bliver man ved, indtil man »fanger« de fødevarer, man ikke kan tåle. Når man finder en fødevare, der udløser en allergisk reaktion, skal man naturligvis ikke spise den mere

 

Det er et meget enkelt og effektivt system, men det kan godt tage lang tid, inden man har fundet de fødevarer, man ikke kan tåle.

 

 

7 Medicin. Patienter, som er meget syge, kan have brug for en meget enkel kost, suppleret med visse lægemidler, indtil tarmen er faldet til ro. Så snart patienten kan spise almindelige fødevarer uden store problemer, bør han eller hun gå i gang med en stivelsescentreret kost, i begyndelsen uden hvede eller citrusfrugter, som forsøgsvis kan indføres senere. Elimineringsdiæt er det næste trin for særligt genstridige tilfælde.

 

 

Tillæg 1: Er det en bakterie?

 

I en rapport fra 2010 med 161 henvisninger til videnskabelige undersøgelser argumenterer forskeren og lægen Ellen S. Pierce for, at UC og CD er to former af samme sygdom, som forårsages af en bakterie, kaldet Mycobacterium avium subspecies paratuberculosis. Denne bakterie forekommer udbredt i mælk og afføring i kvægbesætninger. Den giver kvæget tarmbetændelse (Johne's sygdom), som til forveksling ligner tarmbetændelse hos mennesker. Bakterien kan videregives til mennesker gennem forurenet vand, mælk og kød forurenet af gødning, og den  bliver ikke dræbt ved pasteurisering eller kogning.

 

 Tyr med Johne's sygdom (paratuberculosis)

 

Ellen S. Pierce konkluderer i undersøgelsens resumé:

 

Mycobacterium avium subspecies paratuberculosis (forkortet MAP) forårsager en kronisk sygdom, kaldet Johne's sygdom, i tarmene hos malkekøer og en lang række andre dyr, herunder ikke-humane primater. MAP er konsekvent blevet identificeret ved hjælp af en række forskellige teknikker hos mennesker med Crohn's sygdom. Den forskning, som har undersøgt forekomsten af MAP hos patienter med Crohn's sygdom, har ligeledes ofte identificeret MAP i colitis ulcerosa kontrolpersoner, hvilket tyder på, at colitis ulcerosa også er forårsaget af MAP.

 

På samme måde som ved andre smitsomme sygdomme har dosis, smitteveje, alder, køn og gener indflydelse på, hvorvidt en person som er smittet med MAP udvikler colitis ulcerosa eller Crohn's sygdom.

 

Det tilsyneladende paradoksale fænomen, at rygning øger risikoen for Crohn's sygdom og samtidig begrænser risikoen for colitis ulcerosa, kan forklares ved en mere grundig undersøgelse af litteraturen, som afslører at rygning medfører en stigning i begge sygdomme, men får sygdommens fænotype til at skifte fra colitis ulcerosa til Crohn's sygdom.

 

MAP som eneste ætiologiske agens [årsag, oprindelse, LV] for både colitis ulcerosa og Crohn's sygdom forklarer deres fælles epidemiologi [forekomst i befolknings-grupper, LV], geografiske fordeling og forekomst i familiære og sporadiske klynger, hvilket giver en samlet hypotese til forebyggelse og helbredelse af de ikke længere »idiopatiske« [ukendt årsag, LV] inflammatoriske tarmsygdomme.

 

Her er nogle af rapportens delkonklusioner:

 

• Crohn's sygdom er en smitsom sygdom, der er forårsaget af en mikroorganisme, som overføres i vand ad den fækale-orale smittevej. De to smittekilder for MAP infektioner er kogødning og mælk.

 

• Crohn's sygdom er ikke genetisk bestemt. Det er den samme sygdom hos genetisk ubeslægtede individer som hos genetisk beslægtede individer.

 

• Den samme smitsomme mikroorganisme, der forårsager Crohn's sygdom, forårsager nogle gange colitis ulcerosa i stedet for.

 

• Mycobacterium avium subspecies paratuberculosis findes både hos CD- og UC-patienter.

 

• Ved infektion med MAP udvikler nogle personer colitis ulcerosa, andre Crohn's sygdom. Det skyldes forskellige i dosis, smitteveje, alder, køn og gener.

 

• Når voksne bliver inficeret med en lille dosis MAP, udvikler de colitis ulcerosa relativt hurtigt, mens børn udvikler Crohn's sygdom efter en lang latenstid.

 

• Infektion med en lille dosis MAP forårsager ulcerativ colitis, mens infektion med en stor dosis MAP forårsager Crohn's sygdom.

 

• Rygning øger risikoen for både colitis ulcerosa og Crohn's sygdom, men nikotin indvirker forskelligt på tyktarmen og tyndtarmen med hensyn til inflammation.

 

Læs hele rapporten her:

 

17.12.2010: Ulceratic colitis og Crohn's sygdom: er Mycobacterium avium subspecies paratuberculosis årsagen? Link

 

Mycobacterium tuberculosis

 

Se også: Neal Barnard: Er der Crohn's-bakterier i bruser-vandet?

 

 

Tillæg 2: Raw Food

 

Tilhængerne af kostformen Raw Food (råkost) hævder at kunne kurere de forskellige former for tarmbetændelse ved at man udelukkende spiser rå mad, altså mad der ikke er kogt, stegt, bagt eller opvarmet på nogen måde. Især bør der i kosten være et stort indslag af frugt og bladgrøntsager.

 

Rawfood-folkene har ofte nogle påstande om ernæring, som ikke er helt i overensstemmelse med almindeligt accepteret biokemi i menneskekroppen. Men derfor kan deres kostprogram jo godt have positive virkninger, blot af andre grunde. I de mere seriøse former for Raw Food bruges ikke kød, æg, mælk eller andre mælkeprodukter, fedtindtaget er lavt, fiberindtaget er højt og industri-forarbejdede, raffinerede kulhydrater (sukker, mel, hvide ris etc.) såvel som andet »junk food« er bandlyst. Alene dette vil sandsynligvis kunne forbedre helbredet hos tarmpatienter uanset fantasifulde forklaringer.

 

Her er et link til en Raw Food-hjemmeside, der handler om Crohn's sygdom og colitis ulcerosa: Link

 

 

Tillæg 3: Specifik Kulhydrat Diæt

 

Endelig bør der gøres opmærksom på »Specifik Kulhydrat Diæt«, SCD, som har hjulpet mange mennesker, bl.a. den danske kok og ernæringsrådgiver Oscar Umahro Cadogan. Det er ikke noget, plantemad.dk umiddelbart kan gå ind for, da denne kostform undgår stivelse og indbefatter animalsk protein, men det er interessant, at der alligevel er store overensstemmelser mellem dette kostprogram og John McDougalls program. De to programmer er enige om at udelade raffinerede kulhydrater og lactose, og går begge ind for frugt, grønt, nødder og probiotika. I andet trin af sin behandling udelader McDougall også glutenholdig stivelse.

Umahro Cadogan har efter eget udsagn forbedret SCD ved yderligere at udelade eller nedprioritere en række kendte allergiskabende fødevarer som nødder, alle mælkeprodukter, citrusfrugter, bælgfrugter, kiwifrugter, skaldyr, svinekød, oksekød og æg. Han mener også, at for visse grupper af patienter vil det være en fordel med glutenfri kulhydrater (stivelse) som brune ris, kartofler, hirse, boghvede og sødkartofler. Lige som McDougall advarer Cadogan også mod sulfur(svovl)-forbindelser i kosten. Med dette er vi meget tæt på enighed - der er næsten kun fisk, kylling og en bunke såkaldt »sundt fedt« (olivenolie, kokosolie, hørfrøolie m.m.), der adskiller dem.

 

 

Slutkommentar: Kan Crohn's kureres?

 

 

Japansk undersøgelse: Plantemad holdt Crohn's-patienter fri for tilbagefald i 2 år

 

Uanset årsagerne til de forskellige former for tarmbetændelse - irriteret tyktarm, blødende tyktarmsbetændelse eller Crohn's sygdom - så viser forskningen, at sygdommene har noget med vores husdyr at gøre, og at en fedtfattig, fiberrig plantekost uden animalske produkter i en eller anden grad vil kunne forbedre helbredet for folk med disse sygdomme.

 

Og uanset de mange kostprogrammer med forskellige forslag til forbedringer for UC- og CD-patienters tilstand, så går de alle i retning af færre eller slet ingen fødevarer fra dyreriget, flere vegetabilske fødevarer, mindre fedtindtag og færre eller ingen raffinerede fødevarer. De er selvfølgelig også enige om rygestop.

 

Der er intet at tabe ved at forsøge en plantebaseret kostomlægning, og man vil under alle omstændigheder opnå et generelt styrket helbred, inklusive et styrket immunforsvar, så man vil stå bedre rustet mod sygdommen og dens komplikationer.

 

Den japanske undersøgelse

 

I den ovennævte undersøgelse blev 22 Crohn's-patienter indlagt på hospital, hvor de fik en semi-vegetarisk kost bestående af brune ris, kartofler, bælgfrugter, frugt, grøntsager, misosuppe, yoghurt naturel og grøn the hver dag samt lejlighedsvis mælk og æg. Desuden en lille portion fisk én gang om ugen og en lille portion andet kød én gang hver 14. dag. I begyndelsen fik de hvide ris, så blandede hvide og brune ris og derefter kun brune ris. Mindre end 20% af madens energi kom fra fedt, og indholdet af kostfibre lå et godt stykke over det officielt anbefalede.

 

Ved udskrivning fra hospitalet fik hver patient en rådgivende samtale med en diætist og hospitalets kok. De blev instrueret i, hvordan man kogte brune ris, fik udleveret en madpyramide, der viste fordelingen af de fødevarer, de havde fået på hospitalet, samt en kraftig opfordring til at fortsætte med denne kost, når de kom hjem. Desuden blev de opfordret til at holde sig fra madvarer, som i forskellige undersøgelser havde vist sig (ud over kød og fisk) at være forbundet med øget risiko for IBD, nemlig hvidt brød, margarine, ost, slik og kager, fast food, sodavand og juice. Herefter blev de sendt hjem.

 

1 og 2 år efter blev de tjekket. Det viste sig, at ingen af de 16 patienter, der havde fulgt rådene, havde haft tilbagefald det første år, og kun én havde tilbagefald efter 2 år. Blandt de 6, der ikke havde fulgt rådene, men var gået tilbage til deres oprindelige kost, havde halvdelen fået tilbagefald det første år og endnu én efter 2 år. Kurven her nedenunder viser den gradvise udvikling:

 

 

Disse resultater er de bedste i behandlingen af Crohn's patienter, der nogensinde er opnået med hensyn til forebyggelse af tilbagefald.

 

Læs originalundersøgelsen med kosteksempler her

 

John McDougall:

Mild Colitis (IBS)

 

John McDougall:

Inflammatory Bowel Disease (IBD)

 

John McDougall:

Chained to the Bathroom

 

John McDougalls andre artikler om tarmproblemer

 

 

 

Dustin Rudolph:

Crohn's Disease - kost, D-vitamin m.m.

 

 

 

Michael Gregers videoer om tarmbetændelse

 

 

 

Personlig historie:

Ryan Schultz: Crohn's (Artikel)

 

 

Personlig historie:

Sondra Berk: Crohn's

Video 13 min 24 sek

 

 

Personlig historie:

Andrew Neuman: UC

Artikel

 

 

Personlig historie:

Somer M: UC

Artikel

 

 

Personlig historie:

Jeff Kristad: IBS

Artikel

 

 

 

Mycobacterium paratuberculosis

Referat fra møde i Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi 19.08.2005

 

 

 

Københavns Universitets officielle side om kostfibre

 

 

Se også:

 

Kostfibre

 

Oliesiden

 

Næringsindhold

 

 

 

 

 

Plantemad © 2010 • plantemad@mail.dk • 42 45 94 14

Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node