Bogens hjemmeside

Amazon Look Inside

Neal Barnards hjemmeside

Joel Fuhrmans bog om diabetes

Amazon Look Inside

Wes Youngbergs bog

Hjemmeside

Interview om bogen

John McDougalls kostprogram

En tilnærmet dansk udgave af dette kostprogram kan ses på denne side:

Introduktion til plantemad

John McDougalls Color Picture Book

John McDougall:

Præsentation af Farvebilledbogen

Video 1 time 6 min

Det helbredende køkken

Første danske bog, der bruger de amerikanske erfaringer om, hvordan man forebygger og kurerer diabetes 2

15.01.2015:

Plantemad halverer risiko for diabetes 2

17.12.2014:

Glykæmisk index er ikke særlig brugbart

29.10.2014:

Bønner i stedet for kød godt for diabetikere

00.10.2014:

Plantemad effektivt mod diabetes 2

17.09.2014:

Traditionel asiatisk kost mod sukkersyge

11.09.2014:

Prediabetes forhøjer risikoen for kræft

12.08.2014:

Kød og diabetes 2:

En oversigt

08.08.2014:

Plantemad mindsker neuropatiske smerter hos diabetikere

30.07.2014:

Navajo-indianerne bekæmper diabetes med plantemad

14.06.2014:

10% bedre kost =

20% mindre diabetes

10.06.2014:

29 mill. amerikanere har diabetes

10.06.2014:

En tredjedel af den engelske befolkning har prædiabetes

17.04.2014:

Animalsk protein kan føre til diabetes 2

11.04.2014:

Plantemad = mindre hjertesygdom, diabetes og fedme

21.02.2014:

Kødspisning risikofaktor for diabetes 2

13.02.2014:

Selv små mængder kød øger risikoen for diabetes 2

14.11.2013:

Syredannende kost (kød, fisk, ost m.m.) forbundet med diabetes 2

31.10.2013:

Diabetes 2: Gener overvurderet

15.10.2013:

Flavonoider beskytter mod diabetes 2

15.10.2013:

Smør og margarine øger dødeligheden hos diabetikere (og andre)

15.10.2013:

Fiberrig plantemad mindsker risiko for metabolisk syndrom

08.10.2013:

Forbedret insulin-følsomhed med mindre mættet fedt

29.08.2013:

Hel frugt mindsker, men frugtjuice øger risikoen for diabetes

17.06.2013:

Rødt kød øger risiko for diabetes 2

11.06.2013:

Diabetes-medicin har alvorlig bivirkninger

15.05.2013:

Æg øger risikoen  for hjertesygdom og diabetes

01.04.2013:

Valnødder mindsker risiko for diabetes

00.01.2013:

Ingen sammenhæng mellem glykæmisk index og diabetes 2

02.11.2012:

Små forandringer hjælper ikke diabetes-patienter

10.10.2012:

Hæm-jern fra kød øger risikoen for diabetes 2

24.09.2012:

Diabetes giver højere risiko for brystkræft

12.09.2012:

Kød: hjertesygdom, diabetes, tarmkræft

21.08.2012:

Mangel på D-vitamin øger risikoen for diabetes 2

00.08.2012:

Fuhrmans plantekost hjælper på diabetes

06.07.2012:

Gurkemeje hjælper mod diabetes 2

05.07.2012:

Diabetes øger risiko for tuberkulose

21.05.2012:

¼ af US-teenagers har nu diabetes eller prædiabetes

30.03.2012:

Kost og motion billigere og bedre end diabetes-medicin

17.02.2012:

Grove grøntsager hjælper diabetikere

15.02.2012:

Industri-forarbejdet kød forbundet med diabetes 2

11.01.2012:

Statiner øger risiko for diabetes 2

09.01.2012:

Vitamin D mindsker risiko for diabetes 2

03.11.2011:

Plantemad og motion beskytter mod diabetes

07.10.2011:

Plantemad nedsætter risiko for diabetes 2

03.09.2011:

Nødder hjælper mod diabetes 2

14.08.2011:

Fedt sætter gang i diabetes 2

10.08.2011:

Rødt kød øger risiko-en for diabetes 2

18.07.2011:

Generation Fedt:

10-årige får nu

diabetes 2

00.05.2011:

Plantemad og motion hjælper mod diabetes 2

10.02.2011:

Rødt kød øger risi-koen for diabetes 2

00.12.2010:

Mere grønt og groft, mindre kød og junkfood = mindre diabetes 2

20.08.2010:

Bladgrøntsager mindsker risikoen for diabetes 2

06.07.2010:

Diabetes øger risikoen for kræft

21.06.2010:

Sukkersygepatienter mangler D-vitamin

21.06.2010:

Antioxidanter (frugt og grønt) nedsætter insulinresistens

01.04.2010:

Voldsom stigning i diabetes i Kina

22.01.2010:

Animalsk protein, ikke vegetabilsk, øger risiko for diabetes 2

30.10.2009:

Kød øger risikoen for diabetes 2

00.05.2009:

Kun halvt så meget diabetes 2  hos plantespisere

30.04.2009b:

Fedtfattig plantemad: Generelle forbedringer for diabetikere

30.04.2009a:

Fedtfattig plantemad: Generelle forbedringer for diabetikere

00.09.2009:

Fisk og fiskeolie øger risiko for diabetes 2

19.11.2008:

Et æg om dagen øger risikoen for diabetes 2

Sukkersyge: Diabetes 2

 

1 Neal Barnard, 2007

2 Mikkel Hindhede, 1934

 

 

1 Neal Barnard

 

Hvad er sukkersyge (diabetes 2)?

© Leif Varmark, plantemad.dk, januar 2010. Artiklen bygger fortrinsvis på Neal Barnards bog: »Dr. Neal Barnard's Program for Reversing Diabetes«.

 

Glucose. Menneskets vigtigste næringsstoffer er kulhydrater, fedtstoffer og proteiner samt vitaminer, mineraler og plantekemikalier (plus vand). Hver eneste celle i kroppen har brug for disse stoffer. Et af de vigtigste kulhydrater er sukkerstoffet glucose. Ved sukkersyge – eller diabetes - kan glucose ikke passere fra blodet og ind i kroppens celler. Kroppen mister næring og energi.

 

Forhøjet blodsukker. Når glucosen ikke kan komme ind i cellerne, ophobes den i blodet. Dette kaldes forhøjet blodsukker, og det er ekstremt farligt, fordi det med tiden kan medføre varige skader på blodårerne, især de små, fine arterier ved øjnene, hjertet, hjernen, nyrerne, hænder og fødder.

 

Konsekvenser. Sukkersyge er altså en sygdom, som kan medføre blindhed, hjerte/kar-sygdomme, hjerneskader, nervesygdomme, nyreskader samt amputationer.

 

Hvordan opstår sukkersyge?

 

Insulin. For at glucosen kan komme ind i cellerne, bruger kroppen normalt et hjælpestof, insulin. Dette stof produceres af bugspytkirtlen og sendes ud i blodet, hvor det giver signal til cellerne om, at de skal åbne op for glucosen. Ved diabetes 1 er produktionen af insulin gået i stå, fordi kroppens immunforsvar ved en »fejl« har angrebet de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin (se diabetes 1). Ved diabetes 2 er insulinproduktionen normal, men cellerne reagerer ikke på insulinet.

 

Cellen. Det følgende handler kun om diabetes 2: Hvorfor reagerer cellerne ikke på insulinet? Hver af kroppens celler er omgivet af en membran, hvorpå der sidder en masse såkaldte receptorer, som reagerer på forskellige stoffer. Insulinreceptorerne reagerer normalt på insulin på den måde, at når et insulinmolekyle sætter sig på en insulinreceptor, sender receptoren et signal ind i cellen om at åbne op for glucosen. Nu er der imidlertid også andre næringsstoffer inde i cellen, og hvis der er for meget fedt i cellen, vil dette fedt forhindre insulinsignalet i at fungere. Cellen åbner sig ikke for glucosen, og resultatet er, at glucosen ophobes i blodet samtidig med at cellen ikke får næring nok.

 

 

Tegning fra Neal Barnard: »Reversing Diabetes«.

 

 

Tegning fra et slideshow af Dustin Rudolph.

 

Iflg. Neal Barnard og Dustin Rudolph er det fedt inde i cellerne, der blokerer for insulinsignalerne. Iflg. Joel Fuhrman er det fedt udenfor cellerne, der blokerer. Resultatet er imidlertid det samme.

 

Tegning fra Joel Fuhrman: »The End of Diabetes«.

 

 

Hvordan kureres sukkersyge?

 

Diabetes 2 kureres og forebygges ved at spise en alsidig, fiberrig plantekost med meget lidt fedt og meget lidt af en bestemt slags kulhydrater, de såkaldte raffinerede, hurtige eller simple kulhydrater. Hertil kommer motion. Se nærmere her:

 

 

John McDougalls kostprogram:

 

En tilnærmet dansk udgave af dette program kan ses på denne side:

 

Introduktion til Plantemad

 

 

Der er direkte sammenhæng mellem overvægt og sukkersyge. Kilde: PCRMs rapport »Agriculture and Health Policies in Conflict, 2011. Link

 

Konsekvenser af Type 2 Diabetes:

• Diabetes er den 7.hyppigste dødsårsag i USA.
• Diabetes fordobler risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde.

• Hjerteanfald og slagtilfælde tegner sig for 84% af alle diabetes-relaterede dødsfald.
• Diabetes er den hyppigste årsag til blindhed hos voksne.

• Diabetes er den førende årsag til nyresvigt.
• 60 til 70 procent af diabetikere har skader i nervesystemet.
• Type 2 diabetes øger risikoen for kræft, især forskellige former for tarmkræft.

• Type 2 diabetes øger risikoen for koldbrand og amputationer.

 

 

07.10.2011: Plantemad nedsætter risikoen for diabetes 2

 

Af de 41.387 undersøgte personer udviklede følgende grupper diabetes i løbet af to år:

 

Ikke-vegetarer	2,12%
Pesco-vegetarer	1,29%
Lakto-ovo-vegetarer	1,08%
Semivegetarer	0,92%
Veganere	0,54%

 

Dette giver følgende risikofaktor for plantespisere i forhold til kødspisere:

 

Kødspisere	1,000
Lacto-ovo-vegetarer	0,618
Semivegetarer	0,486
Veganere	0,381

 

Jo mere kød, mælkeprodukter og æg, jo større risiko for diabetes. Risikoen for vegetarer er ca. halvt så stor og for veganere ca. en tredjedel så stor i forhold til kødspisere. Risikoen for veganere vil kunne sættes yderligere ned, hvis de spiste fedt-, sukker- og saltfattig plantemad og dyrkede lidt motion.

 

 

Diabetes Statistik 2010

 

 

 

 

2 Mikkel Hindhede, 1934

 

Om sukkersyge og Kampen mod Overernæringen

Mikkel Hindhede: »Fuldkommen Sundhed og Vejen dertil«, København 1934, side 152-154.

 

Lad os se lidt på Dødelighed af forskellige Hovedgrupper af Sygdomme...:

 

Dødsfald pr. 100.000 Levende. Alder over 45 Aar.  (Opdelt på kropsvægt, USA 1914.)

Dødsaarsager	Magre	Normale	Fede
Apopleksi	112	212	397
Hjærtesygdomme	128	199	384
Leverskrumpning	12	33	67
Nyresygdomme	97	179	374
Sukkersyge	6	28	136
I alt	355	651	1358

 

 

Det ses heraf, hvor farligt det er at være tyk. Det er næppe overdrevent at sige, at Tykhed er den farligste Sygdom, der findes. Men det vil med andre ord sige, at Overernæring er den farligste Sygdomsaarsag. Tykke mennesker er nemlig altid overernærede, det vil sige: De spiser mere end nødvendigt...

 

Først har jeg samlet 5 Hoveddødsaarsager i een Gruppe. Som Hovedresultat viser det sig her, at de Normale har dobbelt Dødelighed i Forhold til de Radmagre og at de meget Tykkes Dødelighed er firedobbelt. Tallene for Apopleksi og Hjærtesygdomme viser, at Overernæring ødelægger Hjærte og Blodkar. De næste viser, at den ogsaa er skadelig for Lever og Nyrer. Med Hensyn til Sukkersyge ses det, at Dødeligheden hos de Tykke er 5-dobbelt i Forholds til de Normale og 23-dobbelt i Forhold til de Magre. Dette viser med stor Tydelighed, at Sukkersyge væsentlig er en Overernæringssygdom. Dette fremgaar ogsaa med stor Tydelighed af de tyske Erfaringer under Krigstiden. Medens Dødeligheden af mange Aarsager tiltog, gik Dødeligheden af Sukkersyge ned til omtrent Halvdelen. Professor Rosenfeldt, Breslau, giver følgende Tal for Dødsfald af Sukkersyge:

 

By	1913	1914	1915	1916	1917	1918
Breslau	100	115	113	72	72	51
Berlin	409	407	433	331	264	177
München	105	104	101	82	75	77

 

Det er meget talende, at medens den gamle Behandling for Sukkersyge var Overernæring med Kød og Fedt, er den moderne Behandling væsentlig Frugt, Grønsager og Sult. Man havde ventet sig store Resultater af Insulinbehandlingen, men det synes at være blevet en sørgelig Skuffelse ikke mindst i Insulinets Hjemland, U.S.A. Dette fremgaar af Statistikken fra det vældige Forsikringsselskab, Metropolitan Life Insurance Comp., der omfatter 17 Mill. Forsikrede. Selskabets Aarsberetning viser følgende:

 

Dødsfald af Sukkersyge pr. 100.000 Levende:

 

1911	1912-19	1920-22	1923	1924	1925
13,3	14,2	15,6	16,2	15,1	15,5

 

1926	1927	1928	1929	1930	1931	1932
17,0	17,1	17,9	18,6	18,7	21,4	23,3

 

Altsaa hele 50% Stigning fra 1922, da Insulinet begyndte sit Indtog, til 1932. Dette synes jo ganske ubegribeligt. Men Forklaringen er muligt den, at netop i samme Periode kulminerer Landmændene og Slagternes voldsomme Agitation for større Forbrug af dyriske Fødemidler: spis mere Kød, drik mere Mælk, spis flere Æg osv. Det er »Business« under falsk Flag. Forstaaelsen er let nok: Landmændene lider Nød, fordi Overproduktionen har drevet Priserne ned til et Minimum. Altsaa maa Befolkningen spise løs, og de spiser løs - og dør, bl.a. af Sukkersyge.

 

I Danmark naar vi nu ikke op paa Højde med U.S.A med Hensyn til Dødelighed af Sukkersyge. For 1922 var Dødelighedstallet 15,0, for 1931 15,9. Vi har altsaa kun en ringe Stigning. Men vi advarer jo ogsaa stærkt imod at forøge Forbruget af Kød, skønt det er imod Landmændenes Interesser. Blot nu ikke de lave Kødpriser og den gratis Uddeling skal faa skadelige Følger ogsaa herhjemme.

 

Insulinet er altsaa i nogen Grad en Skuffelse, men hermed ikke sagt, at Insulin er uden Nytte. Det kan sikkert forlænge mange Patienters Liv. Der dør færre i den yngre Alder, men flere i den ældre. Enderesultatet bliver det samme, nemlig Døden, selv om Tidspunktet trækkes noget længere ud. Insulinet kan vanskeligt undværes, men vi maa blot ikke slaa os til Ro med dette Middel alene. Hovedmidlet må blive: Kamp mod Overernæringen.

 

Jeg har svært ved at glemme den Kur for Sukkersyge, som vi lærte i min Studietid. Det var Overfyldning med Kød, Flæsk og Smør. Brød og Kartofler var forbudte varer. Ja, ved den Behandling svandt ganske vist Sukkeret af Urinen, men Patienten døde med matematisk Sikkerhed. Jeg har aldrig set en Patient helbredet ved denne Metode. Det svarer til Feberbehandlingen. Man holdt Feberen nede ved Chinin, Antifebrin osv. Lægen sagde med Stolthed: »Ja, Patienten døde, men Feberen forlod ham!« Man anvender nu Frugtkur, Kartoffelkur, Havresuppe osv. Dr. von Düring i Hamborg var her for 50 Aar siden videre end sin Samtid. Han anvendte nemlig Havresuppe som Hovedkur. Men selvfølgelig blev han ogsaa udlet - af Lægerne!

 

 

Læs også

 

Mikkel Hindhede: Fuldkommen Sundhed

Mikkel Hindhede: Fedtminimum

 

 

 

 

Neal Barnard:

Nyeste beskrivelse af diabetes 2 og hvor-dan man kurerer den

Video 18 min 22 sek

Neal Barnard:

Plantemad kan kurere diabetes 2

(Artikel)

PCRMs hjemmeside

PCRMs side om

diabetes 2

John McDougalls side om diabetes

John McDougall:

Diet, Drugs and Diabetes

Video 1 time 21 min

John McDougalls Medical Message: Diabetes

Video 3 min 55 sek

John McDougall:

Cure Type 2 Diabetes without Drugs

Video 2 min 11 sek

Wes Youngberg:

Goodbye Diabetes

Video 8 min 36 sek

Personlig historie:

Barbara Leary

Video 7 min 6 sek

Personlig historie:

Jacquie

Video 2 min 27 sek

Personlig historie:

Joey Aucoin

Video 4 min 29 sek

Michael Gregers videos om diabetes

Interview med Michael Greger om diabetes 

Joel Fuhrman om medicinalindustriens magt (diabetes 2) Video 3 min 3 sek

Personlig historie:

Charlotte M.

(Fuhrman-patient)

Brenda Davis:

Bekæmpelse af diabetes-epidemien på Marshall-øerne

Video 58 min 39 sek

Om fedt og cholesterol, se også:

Brystkræft og fedt

Cholesterol

Forhøjet blodtryk

Hjerte/kar-sygdom

Olier

Overvægt