Forsiden  •  Sundhed  •  Miljø  •  Etik  •  Politik  •  Mad  •  Oversigter  

 

Eneste bog på dansk om fytokemikalier.

Er udsolgt, men kan lånes på biblioteket.

 

 

 

Forskernes resultater fra 25 års studier.

 

Amazon Look Inside

 

 

 

Bogens hjemmeside

 

Amazon Look Inside

 

Se også oversigt over bogens indhold hos

Wikipedia

 

 

 

Joel Fuhrmans bog om fytokemikaliernes gunstige virkninger på immunforsvaret

Saxo

 

Den amerikanske bogs hjemmeside

 

Amazon Look Inside

 

 

 

Pima-indianerne

og diabetes 2

Video 4 min 59 sek

 

 

Moderne og traditionelle

Pima-indianere

Video 2 min 36 sek

 

 

07.01.2015:

Blåbær sænker blodtrykket

 

03.08.2014:

Bær, frugt og grønt forlænger livet

 

17.01.2013:

Frugt og grønt i alle farver beskytter mod hjertesygdomme

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planternes farver og sundhed

Uddrag fra James A. Joseph, Daniel A. Nadeau og Anne Underwood: »Kostens naturlige farvekode - for optimal sundhed«, Borgen, København 2002, side 9-14.

 

Verden over bidrager fedtfattig kost, der er rig på frisk frugt og grønt, til et længere og sundere liv. I Japan, hvor den traditionelle kost består af ris, soja, the, fisk og en regnbue af farverige grøntsager, lever menneskene længere end noget andet sted. I landdistrikterne i Kina, hvor man spiser en tilsvarende delvis vegetarisk kost, er forekomsten af hjertesygdomme og kræft blandt den laveste i verden. Men der sker noget løjerligt, når asiater flytter til USA og begynder at spise den amerikanske kost med al dens fedtholdige, underlødige mad og tomme kalorier. Forekomsten af kræft og hjertesygdomme ryger i vejret hos dem.

 

Det gælder ikke kun asiaterne. Pima-indianerne i Arizona kendte ikke til gammelmandssukkersyge (diabetes 2), dengang de levede af deres traditionelle kost, som bestod af hvede, squash, bønner, kaktusknopper, squawfisk og præriehare. Efter at Onkel Sam begyndte at sende dem sit overskud af kød og ost, tog forekomsten af sukkersyge til, Da de senere begyndte at guffe fast food og typisk amerikansk junk food, fik halvdelen af den voksne befolkning sukkersyge. Samtidig beholdt deres mexicanske fætre og kusiner på den anden side af grænsen (Tarahumara-indianerne) de traditionelle spisevaner - og den traditionelt lave forekomst af sygdom.

 

Hvordan kan man forklare disse sundhedsmæssige gåder? I forskningens frontlinje er man begyndt at stykke svarene sammen. Og selv om gåden er overordentlig indviklet, er det overordnede billede ret klart. Det viser sig, at farverige, friske frugter og grøntsager er nøglen til enhver kost, der fører til det bedst tænkelige helbred. Det er fordi frugt og grøntsager, specielt når de er farverige, indeholder en rigdom af sygdomsforebyggende stoffer. Det er ikke nødvendigt at opstøve kinesisk pak choy eller Pima-indianernes kaktusknopper. Middelhavskosten med dens farvestrålende sammensætning af fødevarer giver samme beskyttelse. Faktisk er hver eneste farvestrålende madvare - fra friskplukkede æbler til køligt grønne kiwier, højrøde jordbær og modne, velsmagende appelsiner - fyldt til randen med sygdomsforebyggende stoffer. Tag blot følgende eksempler:

 

Det naturlige pigment, der gør tomater røde, kan muligvis forebygge prostatakræft. En Harvard-undersøgelse viste, at indtagelse af tomatprodukter ti gange om ugen næsten halverede risikoen for aggressive tumorer.

 

Den højrøde farve i sure kirsebær kan lindre smerter fra ledbetændelse. Forskere i Michigan har konstateret, at sure kirsebær virker ti gange kraftigere end aspirin.

 

Den gule farve i majs kan måske beskytte synet. Ved gentagne undersøgelser har man konstateret, at den er med til at forebygge degeneration af øjets gule plet, der er den vigtigste årsag til blindhed hos mennesker over 65.

 

Det gyldne pigment i stødt karry kan virke betændelseshæmmende. Forskere undersøger nu muligheden for, at det kan forebygge kræft i tyktarmen, der ofte står i forbindelse med betændelse.

 

Det blå i en almindeligt forekommende blåbærart synes at forbedre nattesynet. Under Anden Verdenskrig gav man i Royal Air Force piloterne blåbærmarmelade som hjælp til natlige flyvninger.

 

Og allermest interessant er det nok, at de indigo pigmenter i blåbær muligvis kan afværge det naturlige mentale forfald, der indtræder med alderen. Jim Joseph, en af medforfatterne til denne bog, har udført banebrydende forsøg med rotter, hvor han påviser, at blåbær nedsætter skadevirkningen i aldrende hjerner og ligefrem kan få processen til at forløbe modsat, så dyrets korttidshukommelse og koordination forbedres.

 

Af disse og mange andre grunde er det ikke kun billedlig tale, når vi hævder, at disse fødevarer er del af en »farvekode« til sund levevis. Mange af de lidelser, vi i dag frygter - blandt andet kræft, hjerte/kar-sygdomme, sukkersyge og knogleskørhed - er slet ikke uundgåelige. De er følgen af den måde, vi lever og spiser på. Ved at berige vores kost med farverige frugter og grøntsager kan vi forhindre, at disse sygdomme overhovedet opstår. Forudsætningen for dette er, at vi tager til os fra hele spektret af farverige fødeemner, så vi kan nyde godt af deres forebyggende egenskaber...

 

Mad for livet

 

Der er mange grunde til at spise farverig mad. Ud over pigmenterne indeholder planter en lang række stoffer, der smager godt, dufter og holder insekter borte. Fællesbetegnelsen plante- eller fytokemiske stoffer (af det græske ord fyton, »plante«) omfatter teknisk set så velkendte stoffer som proteiner, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Men i almindelig tale - som vi holder os til i denne bog - refererer betegnelsen »fytokemiske stoffer« almindeligvis til de stoffer, som udgør de øvrige dele af planten. Planterne fremstiller disse stoffer for at beskytte sig mod en række farer fra solstråling til truende mikrober. Det herlige er, at planternes forsvarsstoffer også viser sig at kunne beskytte mennesker mod en lang række onder.

 

For eksempel er der visse fytokemiske stoffer, der aktiverer gener, som hjælper kroppen med at bekæmpe kræft. Forskerne er begyndt at opfatte dem som en art genterapi - som man benytter, før der har vist sig nogen sygdom. »Genterapi er blevet et slagord inden for kræftbehandlingen,« siger dr. Andrew Dannenberg, leder af kræftforebyggelsen ved New York Presbyteran Hospital-Cornell Medical Center i New York. »Den er højteknologisk og fortræffelig, men den er også dyr og svær at få adgang til. Omvendt spiser vi hver eneste dag. Det kan godt være, at den mest effektive form for genterapi er kosten. Den kan forhindre én i at blive syg i første omgang.«

 

Denne nye tankegang repræsenterer intet mindre end en revolution inden for ernæringen. Det er ikke nok bare at udvinde vitaminer og mineraler af fødevarer og anbringe dem i piller. Hvis vi gør det, får vi kun en del af den beskyttelsespakke, som naturen har givet os. Vi går glip af et omfattende naturligt forsvar, som kan være med til at værne os mod alt fra blindhed til kræft.

 

Forsvar gennem kosten

 

Det er svært at gå galt i byen, vis du øger kvaliteten af din kost ved hjælp af farverige fødevarer. De er næsten alle sprængfyldt af sygdomsforebyggende blandinger. Tag blåbærrene. Indtil for nylig blev disse bittesmå frugter afskrevet som ernæringsmæssige svæklinge. Nu bliver forskerne nødt til at tage deres ord i sig igen. En USDA-database - en database i det amerikanske landbrugsministerium - afslører, at blåbær indeholder mere end en halv snes vitaminer og mineraler i små mængder. De er propfulde af kostfibre. Og de indeholder næsten 100 fytokemiske stoffer, blandt andet de besværlige pigmenter, der farver munden og undertiden også giver pletter på tøjet. Ifølge en USDA-database gør blot et enkelt af disse fytokemiske stoffer sig fortjent til betegnelsen »forebyggende« på følgende områder: »smertestillende, antibakterielt, kræfthæmmende, betændelseshæmmende, antiseptisk, modvirker solskoldning, modvirker mavesår og stimulerer immunforsvaret«. Udnyt dette i kosten, og du har opnået, hvad Elizabeth Ward fra American Dietetic Association kalder »forsvar gennem kosten«.


Og det var kun en enkelt frugt. Forestil dig, hvad der kan lade sig gøre med en helkostplan fuld af alle disse farvestrålende planteprodukter. Mange har vænnet sig til at opfatte frugter og grøntsager som indeholdende ét enkelt næringsstof af en bestemt art. Appelsiner, C-vitamin. Bananer, kalium. Men sandheden er, at hver eneste frugt og grøntsag er et kompliceret maskineri til sygdomsbekæmpelse. Et glas appelsinjuice indeholder 170 fytokemiske stoffer - for ikke at nævne kalium, thiamin, folat og drabelige mængder af C-vitamin. Gulerødder indeholder i alt 127 stoffer. Æbler mindst 150. Kort sagt, din mor havde ret, selv om hun ikke vidste hvorfor. Den gamle folkelige viden om at man skulle spise grønne og gule grøntsager hver dag, var fuldstændig rigtig. Den var blot ikke omfattende nok. I dag ved vi, at der også bør indgå røde, violette og blå - jo mere farverige, jo bedre.

 

Ubestridelige beviser

 

For hvert år, der går, kommer der nye, klare beviser for, at det er klogt at spise en farverig kost. Sandheden er, at hvis grønthandlerne havde samme reklamebudget som medicinalindustrien, ville vi alle stå i kø for at prøve denne mirakelkur. Patienter ville afkræve deres læge recept på den. Forbrugerne ville flokkes i frugt- og grøntafdelingen for at sikre sig de fødevarer, der kan redde deres liv. Dette siger vi med fuld overbevisning.

 

Vi, denne bogs tre forfattere, har beskæftiget os med tre forskellige, indbyrdes beslægtede områder. Jim Joseph har udført grundforskning med hensyn til værdien af de mest farvestærke frugter og grøntsager. Dan Nadeau har patienter i behandling, hvor han bruger en farvestrålende kost som én af vejene til sundhed. Anne Underwood har gennemgået den eksisterende litteratur om fytokemiske stoffer og talt med hundredvis af eksperter over hele landet. Igen og igen tegner det samme billede sig: Uforarbejdede fødevarer - farverige fødevarer - beskytter mod en række lidelser. Og årsagen kan henføres til den overflod af pigmenter og andre fytokemiske stoffer, de indeholder.

 

Det kan godt være, at forskningen er indviklet, men det budskab, der kan udledes af den, er ikke. Vores filosofi kan opsummeres i det enkleste motto af alle:

 

Tænk sundhed, tænk farver!

 

 

 

 

 

 

 

James A. Joseph

 

 

 

John McDougalls kostprogram

 

En tilnærmet dansk udgave af dette kostprogram kan ses på denne side:

 

Introduktion til plantemad

 

 

John McDougalls Color Picture Book

 

 

John McDougall:

Præsentation af Farvebilledbogen

Video 1 time 6 min

 

 

 

Michael Gregers' videoer om fytokemikalier

 

 

Læs også:

 

Fytokemikalier

 

Rå eller kogt

 

 

 

Plantemad © 2010 • plantemad@mail.dk • 42 45 94 14

Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node