Forsiden  •  Sundhed  •  Miljø  •  Etik  •  Politik  •  Mad  •  Oversigter  

 

Bogens hjemmeside

 

Læs anmeldelse her

 

Amazon Look Inside

 

 

 

Plantemad og hjertesygdomme 

 

 

 

Tarahumara-folket har (havde!) ingen hjertesygdomme

Video 6 min 27 sek

 

 

Højlandsfolket

Papua Ny Guinea

Video 8 min 55 sek

 

 

Okinawa - ingen hjertesygdomme, ingen kræft, ingen sukkersyge osv.

Video 3 min 45 sek

 

 

Hunza-folket 1937

Video 11 min 26 sek

 

 

Og hvad sker der så, når folk opgiver deres traditionelle kost til fordel for vestlig kost?

 

 

Nauru -Verdens fedeste sted!

Video 6 min 34 sek

 

 

Kina bliver federe

Video 2 min 38 sek

 

 

Obesity Going Global

Video 5 min 28 sek

 

 

Heart Attack Grill

Video 6 min 28 sek

 

Dødsfald på

Heart Attack Grill

 

 

Our culture is suffering! Den hawaiianske sanger Kaleohano Israel Kamakawiwo'ole opfordrer sit folk til at tage ansvar og elske hinanden. Han døde et år senere, kvalt i sit eget - eller rettere McDonalds - fedt.

Video 7 min 39 sek

 

 

07.04.2014:

Bønner godt mod hjertesygdomme

 

28.03.2014:

Frugt og grøntsager giver sundere blodårer

 

17.03.2014:

TMAO - hjerteanfald, slagtilfælde og død

 

00.03.2014:

Hæm-jern øger risiko for hjertesygdom

 

24.02.2014:

Plantemad giver lavere blodtryk

 

00.02.2014:

Sukker tilsat maden øger risiko for hjertedød

 

17.01.2014:

Frugt og grønt i alle farver beskytter mod hjertesygdomme

 

20.12.2013:

Kostfibre nedsætter risikoen for hjertesygdomme

 

06.11.2013:

Lettere forhøjet blodtryk forbundet med hjertedød

 

16.10.2013:

Kostfibre mindsker risikoen for hjertesygdom

 

26.09.2013:

Frugt og grøntsager mindsker dødelighed, især fra hjertesygdomme

 

05.09.2013:

Hjertepatienter uden kød overlever bedre

 

00.09.2013:

Mindst 200.000 hjerteanfald kunne undgås bare i USA

 

00.06.2013:

Indånding af nano-partikler kan øge risiko for hjerte/kar-sygdom

 

15.05.2013:

Æg øger risikoen  for hjertesygdom og diabetes

 

15.05.2013:

Fedt gør dine blodårer hårde og stive = hjerte/kar-sygdomme

 

13.05.2013:

Omega 3-tilskud hjælper ikke mod hjertesygdom

 

06.03.2013:

Calciumtilskud øger risikoen for hjerteanfald

 

03.05.2013:

Statiner ødelægger nyrerne

 

25.04.2013:

Æg risikofaktor for hjertesygdomme

 

15.04.2013:

Sukker ødelægger blodårernes elasticitet

 

07.04.2013:

Carnitin i rødt kød og energidrikke

bidrager til hjerte-sygdomme

 

30.01.2013:

Vegetarer har 32% mindre hjerte/kar-sygdomme

 

14.01.2013:

Jordbær og blåbær hjælper mod hjerteanfald

 

28.12.2012:

Tomater beskytter mod hjerteanfald og blodpropper

 

04.11.2012:

Mindre motion giver flere hjerteanfald

 

18.10.2012:

Mørk chocolade godt for hjertet

 

08.10.2012:

Mættet fedt øger risikoen for åreforkalkning

 

08.10.2012:

Tomater mindsker risikoen for blodpropper

 

02.10.2012:

Et æble om dagen styrker blodårerne

 

24.09.2012:

Mangel på D-vitamin øger risikoen for hjetesygdom

 

21.09.2012:

Frugt og grønt mindsker risikoen for hjertesygdomme

 

12.09.2012:

Kød: hjertesygdom, diabetes, tarmkræft

 

12.09.2012:

Fiskeolie hjælper ikke mod hjertesygdom

 

10.08.2012:

Æggeblommer øger risikoen for hjertesydom

 

07.08.2012:

Kød øger risikoen for slagtilfælde

 

03.08.2012:

Smertestillende piller fordobler risikoen for blodpropper

 

09.07.2012:

Kost med få kul-hydrater øger risiko for hjertesygdomme

 

12.06.2012:

Forhøjet blodsukker øger risiko for hjertesygdomme

 

11.06.2012:

Fedtrig mad øger risiko for hjerte/karsygdom

 

23.05.2012:

Calcium-tilskud øger risiko for hjerteanfald

 

13.04.2012:

Fiskeolie hjælper ikke mod hjertesygdomme

 

12.04.2012:

Salt øger risikoen for slagtilfælde

 

26.03.2012:

Lavt LDL-niveau giver mindre hjertesygdom

 

23.02.2012:

Citrusfrugter mindsker risiko for slagtilfælde

 

26.01.2012:

Tidlig livsstil afgør hjertesygsomme som ældre

 

15.12.2011:

D-vitaminmangel øger diabetes, hjertesygdom og død

 

08.11.2011:

Transfedt i mælk og kød øger risiko for hjerte/karsygdom

 

02.11.2011:

Nødder godt for metabolisk syndrom

 

12.10.2011:

Gener for hjerte-sygdomme svækkes af frugt og grønt

 

11.10.2011:

De kørte hende ind i rullestol. 3 uger efter spadserede hun ud!

 

09.10.2011:

Kviksølv øger risiko for hjertesygdom

 

19.09.2011:

Plantemad nedsætter risiko for hjertesygdomme

 

07.09.2011:

Æbler godt mod hjerte/kar-sygdomme

 

06.05.2011:

Stor krop øger risiko for blodpropper

 

21.04.2011:

Calcium-tilskud øger risiko for hjerte/kar-sygdomme

 

06.04.2011:

Fedtstofferne Lecithin og Cholin øger risiko for hjertesygdomme

 

27.03.2011:

Valnødder bedst mod hjerte- og andre sygdomme

 

02.04.2010:

Impotens varsler hjerte/kar-sygdom

 

02.02.2010:

Plantemad og lidt motion giver bedre blodårer

 

01.10.2009:

Plantemad sænker

cholesterolniveauet

 

24.08.2009:

Få grøntsager og meget kød ødelægger blodårerne

 

00.06.2009:

Grøntsager styrker blodårerne

 

09.06.2008:

Diesel-partikler forårsager hjertesygdomme

 

14.08.2006:

Impotens varsler hjerte/kar-sygdom

 

03.05.2006:

Fuldkorn beskytter mod hjertesygdom og slagtilfælde

 

24.03.2006:

Overvægt stærkest risikofaktor for hjerte/kar-sygdom

 

22.12.2005:

Impotens varsler hjerte/kar-sygdom

 

00.08.2002:

Fuldkorn mindsker risiko for diabetes 2 og hjertesygdomme

 

00.06.2000:

Fuldkorn beskytter mod hjerte/kar-sygdomme

 

00.09.1999:

Vegetarer har 24% færre hjerte/kar-sygdomme

 

00.00.1996:

Æg forbundet med åreforkalkning

 

00.00.1989:

Mælkefedt forhøjer risiko for hjertesygdom

Hjerte/kar-sygdomme er lette at undgå

© Leif Varmark, plantemad.dk, marts 2011

 

Hjerte/kar-sygdomme er en fællesbetegnelse for en gruppe sygdomme, som forekommer i hjerte og blodårer. Omkring 450.000 mennesker i Danmark har en eller anden form for hjerte/kar-sygdom, hvilket medfører over 20.000 dødsfald hvert år. Hermed er disse sygdomme ansvarlige for mere end en tredjedel af dødsfaldene i Danmark. I USA er det mere end halvdelen af alle dødsfald, der skyldes hjerte/kar-sygdomme.

 

 

Iagttagelser


1 Hjerte/kar-sygdomme er så godt som fraværende blandt folkeslag, som spiser en traditionel plantebaseret kost, så som Tarahumara-indianerne i det nordlige Mexico, højlandsfolket i Papua/Ny Guinea, Hunza-folket i Nordpakistan og befolkningerne på landet i Kina, Japan og det centrale Afrika.


2 Under anden verdenskrig, hvor europæerne var afskåret fra deres sædvanlige forsyninger af animalske fødevarer, faldt antallet af hjerte/kar-sygdomme dramatisk, for igen at stige efter krigen. Link

 


3 The China Study viste, at i de områder i Kina, hvor hjerte/kar-sygdomme var sjældne, var befolkningens cholesterolniveau mellem 90-150 mg/dl (svarende til 2,3-3,9 mmol/L). Link


4 Obducering af amerikanske soldater fra Korea- og Vietnamkrigene – unge veltrænede mænd – viste begyndende åreforkalkninger og plak hos næsten 80%, mens de asiatiske soldaters blodårer var rene og fri for fedtansamlinger. Link 


5 The Framingham Study, som fulgte en hel amerikansk bys befolkning i mere end 50 år viste, at personer med et cholesterolniveau lavere end 150 mg/dl stort set var fri for hjerteanfald (hidtil har der kun været 6 tilfælde). Link



Sådan opstår hjerteanfald og blodpropper


En blodåre kan opfattes som et rør, der indvendigt er beklædt med en tynd hinde af celler, epithelceller. De største blodårer er fra 2,5 mm i diameter (aorta) omkring hjertet til nogle få tusindedele mm (kapillærer, hårkar, 8µm = 8 mikrometer) på steder som hjerne, øjne, hænder og fødder. Gennem dette rørsystem transporteres livsvigtige stoffer ud til hver enkelt celle i kroppen: kulhydrater (glukose), fedtsyrer, aminosyrer, vitaminer, mineraler, fytokemikalier, ilt, hormoner osv. Det er naturligvis vigtigt, at denne transport foregår glidende og uhindret, og at der ikke er hindringer eller stopklodser på vejen.


Kroppen har brug for en bestemt daglig mængde af disse stoffer, og hvis den får for meget, bliver de omdannet, udskilt eller oplagret. Hvis kroppen får så meget, at den ikke har kapacitet til at omdanne eller udskille stofferne hurtigt nok, bliver de oplagret. Fedt og andre stoffer oplagres i fedtceller, men fedt m.m. kan også krybe ind og sætte sig bag blodårernes vægge, bag epithelhinden. Cholesterol kan kroppen kun delvis udskille, og overskydende cholesterol sætter sig ligeledes bag blodårernes vægge. Hertil kommer overskydende calcium og andre mineraler, små stumper af gammelt arvæv, døde celler og lignende. Vi har nu en voksagtig, klistret masse, der kaldes plak, som hober sig op og buler ud bag blodårernes vægge.

 


Med tiden vokser dette plaklag – buler mere og mere ud - således at blodårerne bliver mere og mere indsnævrede – åreforkalkning eller åreforsnævring. Blodet får sværere og sværere ved at løbe igennem årerne, og dette kan medføre store smerter, især omkring hjerteregionen – angina pektoris. Fortsætter denne udvikling, vil der på et tidspunkt blive tilført for lidt blod og dermed for lidt næring og ilt til celler og muskler, så de ikke kan fungere korrekt:


1 Foregår dette i eller ved hjertet, kan det medføre nedsat hjertefunktion (hjertesvigt), hjertekrampe eller blodprop, ofte med døden til følge.


2 I hjernen kan åreforsnævring vise sig som en hjerneblødning, der kan give lammelser, eller som en blodprop, ofte med døden til følge.


3 I benene kan der på grund af åreforsnævring udvikles smerter, og siden kan der udvikles sår. Det kan ende med amputation af benet på grund af manglende blodforsyning (koldbrand).


4 Åreforsnævring kan give problemer med at få rejsning.


De fleste hjerteanfald og blodpropper sker imidlertid hurtigere. Blodårevæggen, den tynde epithelhinde, som dækker over den udbulende plak, bliver tyndere og tyndere og kan pludselig briste, hvorved den klistrede masse af fedt, cholesterol og calcium vælter ud gennem væggen. Immunsystemet sender i en fart en masse hvide blodlegemer til stedet for at reparere skaden, hvorved det hele klumper sig sammen – blodprop.


 

 

Forebyggelse og helbredelse

 

En fedt-, sukker- og saltfattig plantekost plus lidt motion forebygger og helbreder hjerte/kar-sygdomme. (NB! Drejer det sig om helbredelse af alvorlig hjertesygdom, skal der suppleres med cholesterolsænkende medicin i samråd med lægen.) Plantekostens helbredende virkning skyldes ganske enkelt, at du ikke tilfører kroppen mere fedt, cholesterol og calcium m.m., end den har brug for, og at motion holder blodårerne smidige og blodomløbet i gang. Dette kan udmøntes i følgende kostråd:


1 Undgå alle animalske produkter

2 Undgå vegetabilske olier eller hold dem på et minimum

3 Spis kun eller hovedsageligt uraffinerede, fiberholdige kulhydrater

4 Dyrk motion


1 Undgå alle animalske produkter. Spis ikke nogen former for kød, æg eller mælkeprodukter, fordi de indeholder masser af fedt og cholesterol og for mælkeprodukternes vedkommende desuden mælkesukker. For meget animalsk fedt samt cholesterol belaster sammen med sukkeret hjertet og blodårerne, og animalsk protein belaster nyrerne. Animalsk protein ødelægger endvidere kroppens syre/base-balance, hvilket øger risikoen for knogleskørhed. Der er tilstrækkeligt med protein i vegetabilske fødevarer, og man kommer heller ikke til at mangle andre næringsstoffer (jern, calcium etc.) ved at erstatte animalske produkter med et bredt udvalg af frugt, grøntsager, bælgfrugter, fuldkorn og lidt nødder og kerner. Kroppen har ikke brug for at få mere end 5-10 % af sine kalorier fra planteprotein.

 

2 Undgå vegetabilske olier eller hold dem på et minimum. Undgå som hovedregel også at tilsætte ekstra fedtstoffer til maden i form af olier fra planteriget - olivenolie, rapsolie, solsikkeolie osv., kokosolie, palmeolie og plantemargarine. Der er tilstrækkeligt med sunde fedtstoffer i grøntsagerne selv, og ekstra plantefedt belaster hjerte og blodårer på samme måde som animalsk fedt. Kroppen har dog brug for en ganske lille smule plantefedt, helst omega 3-fedt, svarende til f.eks. 25-50 gram nødder pr. dag. En smule hørfrø- eller valnøddeolie på en salat er også OK, men knuste hørfrø eller valnødder er bedre. Stegning i olie bør indskrænkes til et minimum eller helt undgås (vandstegning), dampning og kogning er bedre. Kroppen behøver kun at få 5-10 % af sine kalorier fra vegetabilsk fedt.

 

3 Spis kun eller hovedsageligt uraffinerede, fiberholdige kulhydrater. Uraffinerede og fiberholdige (også kaldet langsomme eller komplekse) kulhydrater er: frugt og bær, grøntsager (bladgrøntsager, kål, farverige grøntsager, stivelsesholdige grøntsager osv.), rodfrugter og knolde, bælgfrugter (bønner, ærter, linser), fuldkornsprodukter (hele korn, gryn, fuldkornsmel), nødder og kerner samt krydderurter og krydderier. Undgå de raffinerede (hurtige og simple) kulhydratprodukter som hvidt mel (franskbrød, pasta, pizza, hvide ris m.m.), sukker (kager, slik m.m.) og alkohol. Spis friske, ubehandlede, uraffinerede og økologiske fødevarer. Spis kun brød, pasta og pizzabunde fremstillet af fuldkornsmel. Undgå smarte, industriforarbejdede, ovnklare færdigretter og dåsemad og lav selv mad fra grunden. Undgå juice og søde drikke uden fibre. Kroppen har det bedst med at få 80 % af sine kalorier fra uraffinerede, fiberholdige kulhydrater, som kun findes i planter.

 

4 Dyrk motion. En halv til en hel times gang, løb, cykling, svømning eller styrketræning om dagen, helst lidt blandet, f.eks. løb hveranden dag, styrketræning hveranden dag, cykling i weekenden etc. Det bedste er, hvis man også kan integrere noget motion i sin hverdag, f.eks. praktisk arbejde, havearbejde, bære ting frem og tilbage, op og ned ad trapper osv. Har du mulighed for en hel time, så er det dobbelt så sundt. Husk også solskin så ofte, du kan (giver D-vitaminer). Dyrker du meget motion, skal du blot spise mere af alt. Særlige proteintilskud og lignende er ikke nødvendigt.

 

Ved en alsidig fedt-, sukker- og saltfattig  plantebaseret kost uden animalske produkter plus motion og solskin behøver man ikke andet kosttilskud end 9 µg B12_vitamin. Kan man ikke få tilstrækkeligt med sol - 15-20 minutter om dagen, hvilket er så godt som umuligt i Danmark i vinterhalvåret - bør man også tage 50 µg D-vitamin dagligt.

Se også Introduktion til Plantemad

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Åreforkalkning:

Fedt i blodårene

Video 2 min 34 sek

 

 

 

Caldwell B. Esselstyn:

Hjerte/kar-sygdom og plantemad

 

Caldwell B. Esselstyn:

Kritik af den herskende terapi for hjertesygdomme

 

Mark Huberman:

Interview with Caldwell B. Esselstyn

 

 

Caldwell B. Esselstyn:

Make Yourself Heart Attack Proof

Video 1 time 2 min

 

 

Esselstyn m.fl.:

Last Heart Attack

CNN-TV 42 min

 

 

Caldwell B. Esselstyn:

NO OIL!

Video 4 min

 

 

Personlig historie:

Evelyn Osvick

(Esselstyn-patient)

Video 3 min 24 sek

 

 

 

John McDougall:

Heart Disease & Atherosclerosis

 

John McDougall:

Cleaning Out Your Arteries

 

John McDougall:

Kostfibre mindsker risikoen for hjerteanfald

 

 

John McDougall: Medical Message: Atherosclerosis

Video 3 min 35 sek

 

 

John McDougall: Medical Messages: Cholesterol

Video 3 min 19 sek

 

 

Personlig beretning:

Norm Weinstein

Video 7 min 5 sek

 

 

John McDougall:

Samtale med Nathan Pritikin

Video 56 min 23 sek

(Privatoptagelse fra 1982)

 

 

 

Joel Fuhrman:

Is Heart Disease Total Preventabel?

 

Joel Fuhrman:

Om at kurere hjerte/kar-sygdom

 

Joel Fuhrman:

Ballonudvidelse og stents giver ingen fordele

 

Joel Fuhrman:

Grønne bladgrøntsager beskytter hjertet

 

 

 

Michael Klaper:

Mad som dræber

6 videoer á 9 min

 

 

 

Hans Diehl:

Heart Disease

Video 6 min 8 sek

 

 

 

Michael Greger: Videoer om hjerte/karsygdomme

 

Michael Greger:

Hjertesygdom starter i barndommen

Video 5 min 51 sek

 

 

 

William C. Roberts:

Åreforkalkning - årsag og forebyggelse

 

 

 

Jerry Stamler:

A History of Cardiovascular Disease Epidemiology

 

 

 

28.02.2011:

Interview med William Castelli, The Framingham Study

 

 

 

Howard Jacobson:

Løgne om Middelhavskosten

Video 5 min 35 sek

 

 

Om fedt og cholesterol, se også:

 

Brystkræft og fedt

 

Cholesterol

 

Diabetes 2

 

Forhøjet blodtryk

 

Olier

 

Overvægt

 

 

Plantemad © 2010 • plantemad@mail.dk • 42 45 94 14

Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node