Forsiden  •  Sundhed  •  Miljø  •  Etik  •  Politik  •  Mad  •  Oversigter  

 

 

 

Minivideo om KOL

1 min 17 sek

 

 

 

Bogomtale her

 

 

 

KOL-bogen fra Danmarks Lungeforening

 

 

 

Region Hovedstadens

KOL-bog

 

NB! I denne bog fra det officielle Danmark finder vi kostanbefalinger, der går stik imod de videnskabelige undersøgelser, der præsenteres i Michael Gregers artikel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom - rygerlunger

 

 

Kronisk obstruktiv lungesygdom – KOL – tidligere kaldet rygerlunger, er en lungesygdom, hvor både luftrørene (bronkierne), og selve lungerne bliver angrebet. Bronkierne bliver indsnævrede og fyldt med slim, så man får svært ved at trække vejret, og alveolerne (de mindste luftrum i lungerne) bliver ødelagte, så ilten ikke kan komme ordentlig ud i blodet. Populært sagt får man huller i lungerne. Sygdommen viser sig altså ved åndenød ved anstrengelse på grund af nedsat lungefunktion, og mange har samtidig kronisk bronkitis med hoste og øget slimdannelse i luftvejene. Sygdommen er kronisk, hvilket betyder, at lægerne ikke har nogen kur imod den. De skader, der er opstået på luftrør og lungevæv, kan ikke genoprettes, og man må derfor leve med den resten af livet.  Man kan i nogen grad bremse udviklingen i sygdommen, men den forsvinder ikke. Mindst 85 % af alle tilfælde med KOL skyldes rygning. Omkring 430.000 danskere har KOL.

 

Læs videre i KOL-bogen fra Danmarks Lungeforening

 

 

KOL og plantemad

© Leif Varmark, plantemad.dk, 2013. Oversat og bearbejdet efter udskrift af Michael Gregers to videoer: »Preventing COPD with Diet« og »Treating COPD with Diet«. 

 

Tobaksrygning er hovedårsagen til KOL. Dertil kommer diverse forurening af kemisk art fra luften og fra arbejdsmiljøet, og der er også en genetisk faktor. Men hvad KOL-bogen, Netdoktor og andre mere eller mindre officielle instanser ikke nævner, er derudover KOLs mulige sammenhæng med den vestlige verdens kost, fyldt med stærkt forarbejdede kødprodukter. Dette gennemgås i det følgende efter Michael Greger:

 

 

Forebyggelse

 

De tre største dræbere i USA er ikke længere hjertesygdomme, kræft og slagtilfælde. Sådan var det indtil 2010, men det er det ikke længere. Slagtilfælde er flyttet ned som nr. 4, og nummer 3 er nu KOL, kronisk obstruktiv lungesygdom. Vi ved, at fedtfattig plantebaseret kost kan forebygge og endda hjælpe med til at behandle de andre topdræbere, men hvad med KOL? Der foregår stadig en smule kulminedrift rundt omkring, men 80-90% af KOL-tilfældene skyldes rygning. Så hvad har kosten med KOL at gøre?

 

Videnskabelige data, som går 50 år tilbage i tiden, Link  har vist, at højt indtag af frugt og grøntsager har en positiv sammenhæng med lungefunktion i almindelighed, men betyder det, at frugt og grønt kan forebygge KOL? Der har faktisk været en overvældende mængde ny forskning i de sidste ti år, der har forsøgt at besvare netop dette spørgsmål.

 

I 2002 blev det vist, at hver ekstra portion frugt (100 gram), vi føjer til vores daglige kost, kan mindske vores risiko for at få og til sidst dø af KOL. Link  I 2006 kunne vi føje tedrikning til frugt og grøntsager som KOL- forebyggelse. Link

 

I 2007 kom der to undersøgelser, en fra Columbia universitet i New York Link  og en fra Harvard School of Public Health i Boston, Link  der peger på forarbejdet kød og pålæg - bacon, salt kød, skinke, hotdogs, burgere, pølser, salami m.m. - som en risikofaktor for udvikling af KOL. Columbia-undersøgelsen konkluderede, at »Hyppigt indtag af forarbejdet kød var forbundet med et obstruktiv mønster af lungefunktion og øget risiko for KOL«, og Harvard-undersøgelsen viste, at » indtagelse af forarbejdet kød var positivt forbundet med risiko for nyligt diagnosticeret KOL«. Forskerne vurderede, at nitritstofferne i kødets konserveringsmidler har samme skadevirkninger som nitrit fra cigaretrøg. I 2008 kom Harvard med en undersøgelse af kvinder med KOL, og resultatet var det samme. Link

 

Se Kød er sundhedsskadeligt

 

I 2009 blev soja føjet til den gode liste, idet både tofu og sojamælk viste sig at være beskyttende mod åndenød og KOL. Link  I 2009 fremkom også flere beviser på fordelene ved grøntsager, Link  og i 2010 fik vi beskrevet fordelene ved kostfibre, især fra fuldkornsprodukter. Link 

 

Se Soja

Se Kostfibre

 

Så nu ved vi, hvad vi skal spise og hvad vi skal holde os væk fra. Plantemad ser ud til at have en forebyggende virkning i forhold til KOL. Men hvad nu, hvis du allerede har KOL?

 

 

Behandling

 

I 2010 kom også den undersøgelse, vi alle har ventet på: Planternes antioxidanter og deres anti-inflammatoriske virkninger kan hjælpe med til at behandle KOL. Link 120 KOL-patienter blev opdelt tilfældigt i to grupper. Halvdelen blev bedt om at øge deres forbrug af frugt og grøntsager, og den anden halvdel skulle blot spise deres almindelige kost. Interventionsgruppen blev instrueret i at spise mindst én ekstra portion frugt eller grøntsager om dagen, og det gjorde de i tre år: mere frugt og flere grøntsager end kontrolgruppen.

 

Langsomt, men sikkert, fik kontrolgruppen det værre. Og det er, hvad der normalt sker, når man har KOL - du får det værre og værre, og til sidst dør du. Gruppen, der spiste mindst én portion frugt eller grøntsager ekstra hver dag, startede på samme måde, men fik det ikke værre. Om noget blev deres lungefunktion faktisk lidt bedre.

 

 

 

Figuren viser, hvordan kontrolgruppen (sorte firkanter), der spiser, som de plejer, taber lungefunktion over 3 år, mens forsøgsgruppen (hvide firkanter), der spiser ekstra frugt og grøntsager, bevarer lungefunktionen, oven i købet med en mindre stigning.

 

Denne gunstige virkning kunne skyldes den antioxiderende effekt af frugt og grøntsager, eller det kunne skyldes planternes anti-inflammatorisk virkning (eller begge dele), men der er også den mulighed, at det ikke var frugternes og grøntsagernes direkte virkning, der gjorde udslaget. Når du spiser mere af én ting, har du en tendens til at spise mindre af en anden slags. For eksempel resulterede tilføjelsen af ekstra frugt og grøntsager i et nedsat forbrug af kød, som er kendt for at være en pro-oxidant og en risikofaktor for KOL. Endelig kunne det være den kombinerede effekt af mere frugt og grønt og mindre kød.

 

Under alle omstændigheder peger disse resultater på, at en omlægning af kosten til fødevarer med højere indhold af antioxidanter, dvs. mere plantemad, kan være forbundet med en forbedring i lungefunktionen, og på denne baggrund bør kostændringer overvejes som et led i KOL- behandlingen.

 

Se Næringsindhold i forhold til kalorier

 

 

Motion og vægttab

 

Det skal tilføjes, at alle er enige om, at motion har gavnlige virkninger for lungefunktionen, også for KOL-patienter. Der findes specielle motionsprogrammer, der tager hensyn til den enkelte KOL-patients aktuelle tilstand og som bl.a. retter sig mod netop de muskler, som understøtter en god vejrtrækning. Link

 

Det behøver ikke at være særlig voldsom motion. En undersøgelse fra 2003 viser en stærk sammenhæng mellem almindelig fysisk aktivitet og reduceret risiko for genindlæggelse på hospitalet med KOL. Link

 

Der er dog undersøgelser, der viser, at det mere er vægttabet end den egentlige motion, som forbedrer lungefunktionen. Link  Link  Men det betyder dog ikke, at du skal udskifte motionen med en slankekur! Kombinationen af plantemad og motion er den bedste metode til at tabe vægt og i øvrigt forbedre sin generelle sundhedstilstand.

 

 

 

John McDougalls kommentar til Columbia-undersøgelsen 2007:

 

Forarbejdet kød, såsom bacon, pølse, skinke og pålæg, har højt indhold af nitrit, der bruges som konserveringsmidler, antibakterielle midler og farvefiksering. Nitrit udvikler reaktive kvælstofforbindelser, der kan beskadige lungerne og udvikle emfysem, dvs. store lunger pga. ødelæggelse af lungernes elastiske fibre. Derfor - ud over de åbenlyse lungetoksiner, som f.eks. cigaretrøg - kan det som folk spiser også forårsage invaliderende lungesygdom. I den anden ende af fødevarespektret har vi frugt og grøntsager, der er forbundet med sundere lungefunktion.

 

Maden kan være et vigtigt led i forebyggelsen af lungesygdomme, og en sund kost kan hjælpe folk med lungesygdomme på tre måder:

 

1) En fedtfattig kost vil forbedre tilstrømningen af blod til lungerne. En kost med højt fedtindhold har vist sig at reducere ilten i blodet med 20%.

 

2) Fjernelse af mejeriprodukter, og nogle gange hvedeprodukter, fra kosten vil reducere mængden af tykt slim, som produceres i luftvejene.

 

3) At tabe overskydende vægt vil reducere presset på lungerne forårsaget af en overvægtig mave. Link

 


De officielle anbefalinger:

 

I Region Hovedstadens KOL-bog finder vi følgende anbefalinger for vægtøgning, som på flere punkter går stik imod ovenstående:

 

1 Fordel din mad på 6 små måltider, da en overfyldt mavesæk hæmmer vejrtrækningen yderligere.

 

2 Brug tynde skiver brød og meget pålæg for at få mange proteiner.

 

3 Anret små portioner, som ser indbydende ud.

 

4 Vælg ‘blød’ mad f.eks. kartoffelmos, farsretter, supper, omelet, grød, m.m. Når maden er blød bruges færre kræfter på at tygge, hvilket kan afhjælpe åndenød ved spisning.

 

5 Spis langsomt, så du sparer på kræfterne.

 

6 Brug rigeligt med fedtstof f.eks. til sovs og på brødet.

 

7 Spar på grønsager og frugt, da de indeholder meget få kalorier. Når du spiser grønsager og frugt, så tilsæt kalorier i form af sovs, smør, olie, dressing, creme, flødeskum mm.

 

8 Når man begrænser indtaget af frugt og grønt, er det vigtigt at spise

multivitaminpiller.

 

9 Det er ofte nemmere at drikke sig til kalorier.

 

Kritik:

 

1 OK

 

2 Der er ingen grund til at bruge tynde skiver brød. Det, der er vigtigt, er at man spiser fuldkornsbrød, både for at få kostfibre og fordi melet hæver insulinniveauet, hvorved der »skubbes« mere fedt ind i cellerne. »Pålæg for at få mange proteiner« betyder i det officielle sprog salt kød, spegepølse, skinke, rullepølse, leverpostej m/bacon osv., netop de ting, som i videnskabelige studier har vist sig at udgøre risikofaktorer for KOL (et andet sted i bogen anbefales det at spise pålæg uden brød!). Her burde være anbefalet humus, linsepostej, bønnepaté, nøddepålæg, avocado etc., (men problemet er selvfølgelig, at det kan man ikke få folk til at spise?) De to anbefalinger nedsætter begge indtaget af kostfibre med risiko for forstoppelse.

 

3 OK

 

4 Det er vigtigt at tygge sin mad godt, da det udløser fordøjelsesenzymet amylase, der hjælper med til en god fordøjelse. At tygge er også sundt for tænder og gummer. Når maden er »blød«, er kostfibrene som regel hakket i stykker, hvilket forringer deres virkning. »Blød mad« får også blodsukkeret til at stige hurtigere.

 

5 OK

 

6 »Fedtstof, f.eks. til sovs og på brød« betyder i det officielle sprog animalske fedtstoffer, som indeholder sundhedsskadeligt transfedt, mættet fedt, cholesterol m.m. En fedtrig kost vil overbelaste blodet med fedtstoffer og hæmme ilttransporten til lungerne. Her burde være anbefalet moderate mængder af avocado, oliven, nødder, kerner og sojaprodukter.

 

7 Frugt og grønt har i undersøgelser netop vist sig at være gavnlige for KOL-patienter, men også for alle andre. Frugt og tørret frugt vil hæve insulinniveauet. De anbefalede kalorier i form af sovs, smør, olie osv. er stærkt sundhedsskadelige for alle. Og igen anbefales der her mindre eller ingen kostfibre.

 

8 Her indrømmes, at den anbefalede kost er mangelfuld på vitaminer og mineraler. Men piller kan ikke erstatte sund kost. Der er undersøgelser, der viser, at multivitaminpiller er sundhedsskadelige.

 

9 Korrekt, men det er en sundhedsskadelig måde at få ekstra kalorier på. Igen tygges der ikke og der er ingen kostfibre. Drikker man frugt- eller grøntsagsjuce vil blodsukkeret stige for hurtigt, og tænderne vil blive belastede. Hjemmelavet saft (hele frugten blendet) med pulpen bevaret er bedst. Fructose (glucosesirup, majssirup, HFCS etc.) bør under alle omstændigheder undgås. Men der tænkes nok på den kunstige protein- eller energidrik, der bruges på hospitaler og til ældre mennesker. Her er proteinkilden som regel mælk, dvs. casein og valle, som er kendt for at hæve IGF-1-niveauet med øget risiko for kræft. Desuden er de dyre, som oftest over 100 kr. pr. liter.

 

Man kunne tilføje et punkt 10: Lav lækker mad, lav varieret mad, brug de krydderier, du kan lide, brug forskellige (oliefri) dressinger og dips - så spiser du mere!

 

Se John McDougall: How do I Gain Weight on the McDougall Diet

 

Det var ang. vægtøgning. Der er imidlertid også mange KOL-patienter, der er overvægtige. Til vægttab anbefaler bogen kun de 8 officielle kostråd! Men OK, det er bedre end så meget andet. De fleste danskere, inkl. de syge, lever så elendigt, at de 8 kostråd vil være gavnlige et stykke af vejen. Men de vil ikke løse befolkningens generelle sundheds-problemer. Det egentlige problem i dansk kostvejledning er proteinfikseringen.

 

Se Proteinmyter

 

KOL-lunger

 

 

 

Michael Greger:

Behandling af KOL med kost

 

Michael Gregers videoer om KOL

 

 

 

John McDougall:

Lungeproblemer og åndedrætsbesvær

 

 

John McDougalls kostprogram

 

En tilnærmet dansk udgave af dette kostprogram kan ses på denne side:

 

Introduktion til plantemad

 

 

John McDougalls Color Picture Book

 

 

John McDougall:

Præsentation af Farvebilledbogen

Video 1 time 6 min

 

 

 

Plantemad © 2010 • plantemad@mail.dk • 42 45 94 14

Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node