Forebyggelse og behandling af slidgigt
© Leif Varmark, plantemad.dk, 2013. Oversat efter John McDougalls nyhedsbrev april 2004: How to Prevent and Treat Degenerative (Osteo) Arthritis.
Den mest almindelige form for gigt, der rammer mennesker, er slidgigt, også kaldet osteoarthritis eller degenerativ arthritis, fordi leddene langsomt blive dårligere som følge af »normal slitage forbundet med aldring«. Læger rådgiver almindeligvis folk til at tabe sig, især hvis de har ledsygdom i benene, og til at undgå langvarig og anstrengende anvendelse af de angrebne led.
Hvis du går til lægen med smertende led, vil du ud over disse to snus-fornuftige råd næsten helt sikkert få en recept på smertestillende piller. Mere specifikt vil du få ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID). Almindelige håndkøbspiller, som du måske kender, er Motrin og Advil [i Danmark f.eks. Kodimagnyl og Ibuprofen]. Desværre har mange af disse lægemidler vist sig at skade de selv samme led, som de skulle hjælpe. (1) Der er tydeligvis behov for bedre metoder til at behandle denne udbredte lidelse.
Først af alt: en sund kost
Slidgigt er ikke en uundgåelig del af at blive ældre - mennesker kan leve et helt liv med smertefrie og fuldt fungerende led. Men i de udviklede, vestlige lande forværres folks led almindeligvis med alderen. Kun 2% af kvinderne i USA under 45 år viser tegn på slidgigt, men efterhånden ses denne form for forkrøblende gigt på røntgenbilleder af hænder hos mere end 70% af befolkningen over 65 år. Men samme sygdom er imidlertid forholdsvis sjælden i afrikanske og asiatiske lande, hvor folk må udføre hårdt fysisk arbejde for at overleve. (2) Forskellen er, at disse gigt-frie menneskers kost er baseret på uraffinerede vegetabilske fødevarer med få animalske produkter og få tilsatte fedtstoffer. I de vestlige samfund slides leddene åbenbart ned, mens du kører i bil til McDonald's eller løfter en gaffel til munden.
Den typiske amerikanske kost skader leddene på flere måder. Mere end to tredjedele af de mennesker, der spiser denne fedtholdige, kaloriemættede kost, er overvægtige og næsten en tredjedel er fede. Denne ekstra vægt skader leddene i underekstremiteterne (hofter, knæ, ankler og fødder) alene pga. overskydende stress (ekstra belastende virkningerne af tyngdekraften). Men der er andre grunde til, at en usund kost skader leddene:
• Fejlernæringen fra den vestlige kost fratager knogler og led de råmate-rialer, de skal bruge for at blive stærk nok til at modstå den normale slitage fra dagligdagens aktiviteter.
• Blodcirkulationen til disse led bliver hæmmet af det fedt, der flyder rundt i blodbanerne efter et typisk måltid.
• Men den formodentlig mest ødelæggende virkning må tilskrives dele af den vestlige kost - især proteiner fra mejeriprodukter - der forårsager inflamma-tion, som skader leddene og med tiden fører til varig destruktion af disse bevægelige dele.
De generelle fordele ved en sundere kost plus vægttab blev vist i en nyere undersøgelse offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition. (3) Tre hundrede og seksten ældre, overvægtige eller fede, mænd og kvinder med stillesiddende arbejde og tegn på slidgigt i knæene efter røntgenunder-søgelser blev tilfældigt fordelt til en af fire 18-måneders behandlinger: a) kontrolleret sund livsstil, b) kost-induceret vægttab, c) motion og d) diæt plus motion. De, der tabte vægt på grund af en forbedret kost, viste en generel reduktion af inflammationsniveauet. Motion syntes ikke at gøre en positiv forskel i denne undersøgelse.
Mindst 25 undersøgelser er blevet offentliggjort til dato, der viser de gavnlige virkninger af en fedtfattig, plantebaseret kost på inflammatorisk gigt (se min artikel »Kost: eneste håb for gigt« - oversat her). Det meste af denne forskning er blevet gjort på mennesker, der har fået at vide, at de har reumatoid arthritis (leddegigt), som er en gigt karakteriseret ved svær inflammation. Men i virkeligheden har alle gigtlidelser, også slidgigt, elementer af både inflammation og destruktion - og de enkelte patienters generelle tilstand kan ligge fra den ene ende af dette spektrum til den anden.
Der er håb for mennesker, der lider af slidgigt, fordi inflammationskompo-nenten kan reduceres eller stoppes med korrigerende foranstaltninger, så som en sund kost og ledsagende vægttab. Jeg tror, at en fedtfattig, ren vegetabilsk kost kombineret med ikke-skadevoldende fysisk aktivitet vil give den bedste chance for at undgå slidgigt senere i livet, og endda vil kunne hjælpe dem, der allerede lider af denne sygdom. Men der er en anden »medicinsk« tilgang, der kan bruges, hvis yderligere indsats skønnes nødvendig:
En »naturlig« gigtmedicin, der virker - Glucosamin
Leddene er de steder i kroppen, hvor knoglerne forbindes. Der, hvor knoglerne støder sammen, dækkes knogleenderne med brusk, så de nemt kan glide mod hinanden. Ledbrusken består af to slags store molekyler, proteoglycaner og collagen. Proteoglycaner giver elasticitet og stivhed, og collagen giver styrke. Substrater (næring) for byggestenene i leddenes proteoglycaner kan tilvejebringes i form af et kosttilskud fremstillet af muslingeskaller, kaldet glucosamin. I mere end 35 år er der i den viden-skabelige litteratur blevet rapporteret om medicinske fordele ved glucosamin. (4) Denne medicin kan føre til langvarig smertereduktion og funktionelle forbedringer så som forøgelse af de bruskopbyggende aktiviteter og reducering af enzymatisk nedbrydning af brusk, og den har endvidere anti-inflammatoriske virkninger. Glucosamin kan også forebygge celledød i bruskcellerne.
I april 2004-udgaven af tidsskriftet Menopause rapporterede forskere (for første gang i en korrekt udført undersøgelse), at anvendelsen af dette muslingeskal-afledte kosttilskud kan stoppe udviklingen af osteoarthritis (slidgigt) i knæet hos postmenopausale kvinder. (5) I virkeligheden var der faktisk en lille gennemsnitlig forbedring i leddene hos de 319 kvinder, der blev undersøgt. Placebogruppen viste en mindre forværring. Tre gange så mange i placebogruppen viste forsnævring (bevis for destruktion) af deres led i forhold til glucosamin-gruppen (33 vs. 11). En dosis på 1500 mg blev givet én gang dagligt gennem munden. To andre nyere og vigtige undersøgelser har også vist forbedring i smertetilstanden samt standsning i udviklingen af leddenes forringelse. (6,7)
Glucosamin tåles udmærket af patienter i alle aldre både ved kort- og langtidsbehandling. I værste fald kan milde mave/tarmgener, sløvhed og hovedpine forekomme, men i de fleste undersøgelser har denne medicin vist sig ikke at have større bivirkninger end placebo. Glucosamin leveres i en sulfatform og en hydrochloridform - begge er lige effektive. Omkostninger ved denne medicin er mindre end $ 20 om måneden for 1500 mg dagligt [i Danmark ca. 70-100 kr. mdl.]. Ofte vil du finde glucosamin sammen med chondroitin - et biprodukt fra oksebrusk. Min bekymring er, at dette materiale kan indeholde infektiøse mikroorganismer, så som dem, der har vist sig at forårsage kogalskab. (8) Du vil også kunne finde kombinationer af glucosamin med calcium, magnesium, bor og andre mineraler. Virkningerne af disse mineraler er ikke blevet beskrevet, og de kan forårsage uønskede ubalancer i dit system. Derfor vil jeg anbefale, at du køber et produkt, der er fremstillet udelukkende af glucosamin. Endelig bør folk med sunde led ikke tage glucosamin for at forhindre et fremtidigt problem, som måske aldrig vil opstå, da vi faktisk ikke ved med sikkerhed, om der er langsigtede bivirkninger ved at tage daglige doser af pulveriserede muslingeskaller.
Referencer:
1) Ding C. Do NSAIDs affect the progression of osteoarthritis? Inflammation. 2002 Jun;26(3):139-42. Review. Link
2) Brighton SW. The prevalence of osteoarthrosis in a rural African community. Br J Rheumatol. 1985 Nov;24(4):321-5. Link
3) Nicklas BJ. Diet-induced weight loss, exercise, and chronic inflammation in older, obese adults: a randomized controlled clinical trial. Am J Clin Nutr. 2004 Apr;79(4):544-51. Link
4) Vetter G. Glucosamine in the therapy of degenerative rheumatism. Dtsch Med J. 1965 Jul 5;16(13):446-9.
5) Bruyere O, Pavelka K, Rovati LC, Deroisy R, Olejarova M, Gatterova J, Giacovelli G, Reginster JY. Glucosamine sulfate reduces osteoarthritis progression in postmenopausal women with knee osteoarthritis: evidence from two 3-year studies. Menopause. 2004 Mar-Apr;11(2):138-43. Link
6) Reginster JY. Long-term effects of glucosamine sulphate on osteoarthritis progression: a randomised, placebo-controlled clinical trial. Lancet. 2001 Jan 27;357(9252):251-6. Link
7) Pavelka K. Glucosamine sulfate use and delay of progression of knee osteoarthritis: a 3-year, randomized, placebo-controlled, double-blind study. Arch Intern Med. 2002 Oct 14;162(18):2113-23. Link
8) Mad cow disease and chondroitin sulfate. Harv Health Lett. 2001 May;26(7):3.
Kommentar af Leif Varmark:
Nyere forskning har stadig ikke kunnet afgøre, i hvor høj grad glucosamin virker mod slidgigt. Forskningsresultaterne er ofte meget forskellige, bl.a. virker nogle former for glucosamin bedre end andre, og nogle mennesker reagerer mere positivt end andre. Der er dog enighed om, at det ikke er skadeligt og at det er værd at forske videre i.
På nettet sælges der vegetabilsk glucosamin - det er kun lovligt, hvis det købes fra EU og EØS. Læs her. En lovlig (engelsk) netbutik er f.eks. her.
Ud over glucosamin anbefaler Joel Fuhrman plantemad med vægt på grønne og farverige grøntsager, fordi de indeholder carotenoider, især lutein og beta-cryptoxanthin, samt visse metaller, som er gunstige for bruskdannelsen. Han nævner også, at omega 3-fedtsyrerne DHA og EPA i visse tilfælde har vist sig gavnlige. Hvis man ikke vil have disse fedtsyrer fra fiskeolie, findes de fremstillet af alger, se f.eks. her. Hvis man ikke vil købe tilskud, kan man prøve at øge sit indtag af knust hørfrø, valnødder og mørkegrønne bladgrøntsager samt mindske sit indtag af omega 6-fedtsyrer. Se mere om olier, omega 3 og 6 her.
PCRM anbefaler fedtfattig, fiberrig plantekost. De nævner også, at for meget østrøgen kan give ledproblemer. Traditionelle sojaprodukter som sojabønner, sojamælk, tofu og miso vil nedsætte østrogenvirkningen. Mere om soja her. Mælkeprodukter øger østrogenniveauet i kroppen.
Der anbefales også tilskud af C-vitamin, f.eks. hybenpulver, og E-vitamin, hvilket dog ikke skulle være nødvendigt, hvis man spiser som anbefalet på denne hjemmeside. Derimod kan det anbefales at tage 50µg D-vitamin. Se mere om D-vitamin her.
