Fibromyalgi - Prøv plantemad!
© Leif Varmark, plantemad.dk, 2013. Oversat efter Cheryl M Lambert: »Miracles Do Happen!« med kommentar af John McDougall. Skrevet 19.10. 2002. Originalartikel her.
Mit navn er Cheryl, og jeg er nu 47 år. Livet har ikke været let for mig, men jeg takker min mand, George, for at have hjulpet mig gennem mange af mine mest vanskelige perioder. Vi har været sammen i 6 år og været gift i 3 år. I de sidste 4 år har jeg været i konstant fysisk smerte - og George har lidt under den verbale smerte, jeg har påført ham, ved ikke at lide i stilhed. Jeg tror, det nogle gange er sværere for de nære pårørende, end det er for den person, der lever i selve smerten.
Jeg har været en meget fysisk aktiv person i hele mit liv med ridning, bueskydning og motorcykler som tre af mine foretrukne sportsgrene. Jeg havde det godt indtil marts 1998, hvor jeg fik en skade under indtastning af data i computeren på mit arbejdet - de kaldte det »belastningsskader« - Efter at jeg havde skrevet 4 timer i træk, gik min højre arm i krampe og ligesom frøs fast. Derefter bredte smerten sig til nakke og skulder, og til sidst gik den ned i den nederste del af mit højre ben, hvor jeg fik iskias-lignende smerter. Jeg gik 3 miles hver dag, da dette skete, men nu fik jeg problemer med bare at gå gennem stuen. Mine fodsåler blev ømme bare ved at røre gulvet. Smerterne påvirkede også min generelle sundhed. Jeg blev udmattet til et punkt, hvor jeg næsten ikke kunne gøre noget - at gå gennem stuen var en kæmpe anstrengelse. Jo mere jeg forsøgte at være aktiv, jo værre fik jeg det. Og selv om jeg var enormt træt, havde jeg problemer med at sove. George siger, at jeg sov, men det forekom mig ligesom jeg var oppe hele natten. I maj 2001 måtte jeg holde op med at arbejde og gik på sygedagpenge.
I september 2001 fik jeg diagnosen fibromyalgi af en specialist. Han anbefalede muskelafslappende og antidepressiv medicin, motion og deltagelse i en støttegruppe for fibromyalgi-patienter. Jeg prøvede den muskelafslappende medicin, men jeg ønskede ikke at bliver afhængig, og jeg mærkede heller ikke rigtigt nogen bedring. Jeg nægtede at ty til stærk narkotika for at kontrollere smerten. Jeg fandt nogen lindring med Aleve, to tabletter to gange om dagen. Jeg har også prøvet massage med en vis lindring. Men selv om min kiropraktor har været meget støttende, kan jeg dog ikke sige, at hendes behandlinger har gjort nogen forskel.
Smerten og invaliditeten dominerede mit liv og trak alvorlige veksler på mit forhold til George. Jeg var ret strid og beklagede mig hele tiden. George er en af de stærke, rolige, støttende ægtemænd, som de fleste kvinder ville elske at være gift med. Men alle har sine grænser. Til sidst gav George mig et ultimatum: »Gør noget eller skrid.« Man kan forestille sig, hvor slemt det må have været for ham, indtil han nåede dette niveau af utilfredshed og frustration. Hans anden kvalitet - som i sidste ende blev den afgørende forskel i forhold til mit helbred - var, at han havde levet det meste af sit liv som vegetar. Han spiste meget sjældent kød nu som voksen, og olieholdige fødevarer irriterede hans mave - og han var også meget fysisk aktivt. Så det var naturligt, at han hele tiden opmuntrede mig til at se i disse retninger for at få hjælp.
Jeg havde i år 2000 købt bogen »The McDougall Program - 12 days to Dynamic Health« til min mor, som var blevet diagnosticeret med åreforkalkning. Men min mor sagde, at hun var for gammel til at ændre sine spisevaner, så bogen blev lagt hen på en hylde. Hun døde i maj 2001. Jeg havde glemt alt om bogen, indtil vi begyndte at pakke tingene sammen for at flytte ind i et andet hus i marts 2002. Jeg begyndte at læse bogen og diskutere McDougalls kostprogram med George. Da mine smerter blev værre og værre, besluttede vi, at en ændring af min kost nok ikke ville skade.
Jeg gik på internettet på www.drmcdougall.com og læste om McDougalls »Health Clinic/Spa Program« i Santa Rosa. Efter at vi havde gennemgået alle oplysningerne om dette kursus, aftalte George og jeg, at vi burde prøve det. Georg vidste trods alt allerede, at han følte sig bedre, når han kun spiste grøntsager og frugt, og intet af det, jeg hidtil havde prøvet, havde mindsket mine smerter. Vi ankom til Santa Rosa den 26. juli 2002, og jeg må indrømme, at jeg ikke havde meget håb om at få det bedre, men i det mindste kunne jeg nu sige, at jeg havde prøvet alt.
Selv om maden var lækker og vi fik masser af fantastiske oplysninger om kroppens funktioner, så begyndte jeg ret hurtigt at tro, at vi spildte vores tid og vores penge: Mine smerter forsvandt ikke! Jeg begyndte så småt at indse, at jeg nok blev nødt til at ty til den stærke, smertestillende medicin som en sidste udvej. Så om morgenen på kursets ottende dag vågnede jeg kl. 5:30 - og da jeg lå der i sengen kunne jeg mærke, at der var et eller andet galt, men først kunne jeg ikke forstå, hvad det var, der var anderledes. Jeg må have ligget der i ca. 15 minutter eller deromkring, før det gik op for mig: DER VAR INGEN SMERTER! Jeg sagde ikke noget til George, for jeg troede, at det måske var noget, jeg drømte. Så tændte jeg lyset og så på mine hænder og fødder. DE VAR IKKE OPSVULMEDE! Husk på, at jeg havde haft konstante, uendelige smerter lige siden 1998, og nu var der intet! Jeg vækkede George og sagde: »Se, mine hænder og fødder, de er ikke hævede, og det gør ikke ondt!« Jeg stod ud af sengen og rejste mig op og slog mig selv på arme og ben, men: INGEN SMERTER.
Mens dette skrives, 19. oktober 2002, er jeg stadig fri for smerter, og jeg følger stadig McDougalls kostprogram. Der er også sidegevinster. Min topvægt var 65,9 kg i januar 2001. Siden den 26. juli 2002 har jeg tabt 5,9 kg - jeg gik fra 62,7 i august til min nuværende vægt på 56,8 kg. Jeg har ikke altid holdt mig lige strikt til denne kost, men når jeg ikke gør det, må jeg betale omgående. F.eks. kom min 29-årige datter en aften i sidste uge over med en pakke M&M. Jeg kunne ikke nøjes med én, så jeg spiste hele pakken. Den næste morgen havde jeg smerter igen, og mine øjne, mit ansigt, mine hænder og fødder var hævede igen. Så gæt hvem har taget ansvar for mit helbred nu! Hver dag bliver jeg bedre og bedre til at tage de rigtige valg, og i dag har jeg det bedre, end jeg har haft i årevis, også før 1998, da det hele begyndte. Jeg synes, det er et mirakel. Jeg har mange at takke for dette, men især min mand, George, som har været ved min side hvert øjeblik gennem de gode tider og de »ikke så gode tider.«
John McDougalls kommentar:
Nu kan Cheryl selv vælge de dage, hvor hun har det godt, og de dage, hvor hun er villig til at være syg og have smerter. Du har sandsynligvis samme valgmuligheder, men du ved det måske ikke. Folk kommer til mig med helbredsproblemer, der er et mysterium for dem og deres læger - og nogle gange har jeg ingen idé om, hvad der er galt med dem, eller om de vil få det godt med en sund kost og livsstil. Men mit svar er altid det samme:
"Hvorfor ikke finde ud af, om du er uhelbredeligt syg eller ikke? Følg mit kostprogram et stykke tid - lad os sige 4 uger - og lad os så se, hvad der sker. Følg mine råd omhyggeligt, så du finder ud af, om du kan opnå bedring eller ej. Hvis du får løst dine problemer, så har du i det mindste en metode, du kan bruge for at få det bedre. Når du ved dette med sikkerhed - på baggrund af positive erfaringer - så kan du nu selv tage ansvar for dit liv. Du vil måske ikke altid træffe de rigtige valg, men du har selv kontrol over det.«
Kroniske smerter skyldes normalt - i det mindste delvis - en usund kost. Jeg forventer, at folk med hovedpine, mavesmerter, muskelsmerter og gigt vil forbedre deres tilstand dramatisk med en ændring af kosten - især når der ikke er nogen klar årsag til deres smerter (så som en læsion eller en veldefineret sygdom). Mange gange skyldes denne smertelindring, at det lykkes at stoppe årsagen til problemet, ligesom med inflammatorisk gigt (se min artikel »Kost - eneste håb for gigt« Link). Andre fordele kan komme fra de generelle anti-inflammatoriske virkninger af en sund kost. Der sker også ændringer i hjernens kemi, så som en forøgelse af mængden af neurotransmitteren serotonin. Dette stof har smertestillende virkninger på nervesystemet.
Mange mennesker lider af kroniske smerter og går i fast rutefart fra læge til medicinsk klinik til alternative behandlere på jagt efter hjælp. De tænker: »Hvis bare de finder ud af, hvad jeg fejler, så kan jeg blive helbredt.« Desværre, når det kommer til kroniske smerter, er dette sjældent tilfældet. Læger navngiver de fleste kroniske smertetilstande ved at notere sig ensartede tegn og symptomer, der kan passe dine problemer ind i den ene eller den anden kategori (en gruppe). Desværre vil et navn ikke bringe patienterne tættere på at finde årsagen eller finde en kur. Forestil dig, at du får at vide, at du har leddegigt eller Lupus eller fibromyalgi. Din læge kender ikke årsagen til nogen af disse sygdomme, og behandlingen, uanset hvad du kalder det, er den samme: NSAID-præparater (smertestillende medicin), muskelafslappende midler, og - hvis du bliver ved med at beklage dig - beroligende midler og antidepressiva.
For dem, der ser lidt længere, og især for dem, der forstår den grund-læggende betydning af sund kost, er der reelt håb. Jeg tror, at årsagen til de fleste af disse problemer er en usund kost - det er en rimelig ting at tro, fordi kosten er noget håndgribeligt, som du kan ændre. På min hjemmeside kan du finde 24 undersøgelser om fordelene ved kostændringer i forbindelse med inflammatorisk gigt (endnu to undersøgelser er siden blevet offent-liggjort - se min hjemmeside »Star McDougaller - Jean Brown« Link). To nyere undersøgelser har vist, at mennesker med fibromyalgi kan få stort udbytte af vegansk (ingen animalske produkter) kost:
Kaartinen K. Vegan diet alleviates fibromyalgia symptoms. Scand J Rheumatol. 2000;29(5):308-13. Link
Donaldson MS. Fibromyalgia syndrome improved using a mostly raw vegetarian diet: An observational study. BMC Complement Altern Med. 2001;1(1):7. Link
Før du giver op, så prøv noget, der er omkostningsfrit, ugiftigt, meget effektivt, selvadministreret og til gavn for alle aspekter af dit helbred: en fedtfattig plante-baseret kost (samt måske en smule motion og udskiftning af par dårlige vaner). Ligesom Cheryl og George vil du ikke blive skuffet.
Eliminationsdiæt
Hvis en fedt-, sukker- og saltfattig plantekost ikke virker efter et par måneder, kan det være, at man ikke kan tåle en eller flere af plante-ingredienser - gluten, majs, soja eller noget. Man kan så prøve næste trin: eliminationsdiæten. Formålet med denne er at opspore den eller de råvarer, som udløser smerterne.
|
Eliminationsdiæt
Det starter med, at man en uges tid eller to udelukkende spiser ting, som erfaringsmæssigt normalt ikke giver allergi eller andre problemer. Det drejer sig om følgende ting, som alle skal koges, dampes, vandsteges eller bages:
Stivelse: brune ris, sødkartofler, vintersquash (f.eks. hokkaido).
Grønne og gule grøntsager: asparges, artiskokker, bladbede, bladselleri, broccoli, grønkål, salat, spinat, grønne bønner, sommersquash.
(Undgå løg, grøn peber, agurk og radiser, da de kan være skrappe mod maven.)
Frugt: Abrikoser (friske), bananer, blommer, ferskner, kirsebær, papaja, svesker, tranebær, æbler.
(Undgå alle citrusfrugter og tomater.)
Krydderier: Kun salt er tilladt. Det betyder ingen salatdressing, sennep, eddike, peber eller andre smagsstoffer.
Drikke: Vand (mineralvand er OK.)
Efter 1-2 uger burde man kunne mærke en bedring, og så tilføjer man én, og kun én, ny fødevare til kosten og spiser en hel del af den tre gange om dagen de næste to dage. Hvis der ikke sker noget, venter man et par dage og tilføjer så endnu en ny fødevare, og sådan bliver man ved, indtil man »fanger« de fødevarer, man ikke kan tåle. Når man finder en fødevare, der udløser en allergisk reaktion, skal man naturligvis ikke spise den mere.
Det er et meget enkelt system, men det kan godt tage lang tid, inden man har fundet de fødevarer, man ikke kan tåle. |
