Plantemad - hvad siger videnskaben?
© Leif Varmark, plantemad.dk, 2012. Oversat og bearbejdet efter Dean Ornish: »Mostly Plants«, i: The American Journal of Cardiology, nr. 104, 2009, side 957-958.
Der er en stadig stigende overensstemmelse inden for den videnskabelige dokumentation i retning af, at en optimal kost for det meste er plantebaseret, dvs. overvejende bestående af frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter, bælgfrugter og sojaprodukter. En sund kost har også et lavt indhold af raffinerede kulhydrater, mættet fedt og transfedtsyrer samt et højt indhold af komplekse kulhydrater og tilstrækkeligt med omega-3 fedtsyrer (2).
Cholesterolniveauet
I dette nummer af American Journal of Cardiology (3) gennemgår Kottler et. al. en række undersøgelser, der viser, at en plantebaseret kost kombineret med nødder, soja, og/eller fibre reducerer »det lede« LDL-cholesterol med gennemsnitligt 25% til 30%. Dette kan sammenlignes med, hvad der kan opnås ved medicinering med statiner, men uden de dermed forbundne omkostninger og potentielle bivirkninger. Sidste år blev der i USA brugt næsten 20 milliarder dollar på statiner. I en tid hvor en reform af sundhedsvæsenet er i centrum, er de potentielle omkostningsbesparelser ved at reducere behovet for statiner gennem kost- og livsstilsændringer af stor interesse.
De fleste patienter, som bliver diagnosticeret med hypercholesterolæmi (for højt cholesterolniveau), rådes normalt til at følge kostvejledningerne fra American Heart Association eller National Cholesterol Education Program. Men disse moderate ændringer i kosten resulterer normalt kun i beskedne reduktioner af LDL-cholesterolet (4), hvorefter der normalt ordineres lipidsænkende medicin. De færreste patienter tilbydes rådgivning i mere intensive ændringer af kost og livsstil, såsom en plantebaseret kost, på grund af lægers og diætisters overbevisning om, at patienterne ikke vil følge rådene (5).
Motivation
Denne overbevisning bliver ofte selvopfyldende: »Mr. Jones, dit LDL-cholesterolniveau er alt for højt. Jeg ved, du ikke vil følge mine råd om en plantebaseret kost eller endda en modificeret plantebaseret kost, og hvorfor skulle du også det, når jeg kan give dig en statinpille i stedet for?« Derfor tager patienten medicinen og ændrer ikke på sine kostvaner, hvorefter lægen siger: »Se, jeg vidste, at han ikke kunne ændre sin kost.«
Forestillingen om, at det er let at tage en pille dagligt, og at de fleste patienter vil kunne overholde dette, mens det er svært om ikke umuligt at ændre kost og livsstil, understøttes ikke af forskningen. Faktisk viser forskningen, at op til 60% af de patienter, der ordineres cholesterolsænkende medicin ikke tager deres piller 6 måneder efter behandlingens start (6). Hvorfor? Fordi patienterne bliver bedt om at tage en pille, som ikke får dem til at føle sig bedre.
Men når folk foretager omfattende livsstilsændringer, herunder overgang til en plantebaseret kost (eller en modificeret plantebaseret kost), føler de sig ofte så meget bedre, så hurtigt, at det ændrer deres motivation. Motivationen ændres fra abstrakt frygt for sygdom og død, hvilket normalt ikke er langtidsholdbart, til konkret oplevet tilfredshed og livsglæde, hvilket virker mere overbevisende.
Kroniske sygdomme
Forskningsresultater tyder på, at en plantebaseret kost er gavnlig med hensyn til forebyggelse og behandling af forskellige kroniske sygdomme. Ud over hypercholesterolæmi omfatter de gunstige virkninger af en plantebaseret kost også hjerte/kar-sygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk, fedme, prostatakræft, brystkræft og andre tilstande. Med andre ord er der ikke tale om én diæt for hjertesygdomme, en anden for diabetes og en tredje for hypercholesterolæmi. En grund til, at disse sygdomstilstande ofte er forbundet med hinanden, er, at de ofte har fælles oprindelse i kost og livsstil.
National Institutes of Health og AARP undersøgte 500.000 personer og konkluderede, at forbruget af rødt kød var signifikant forbundet med stigninger i den totale dødelighed, cardiovaskulær dødelighed, og kræftdødelighed (7). Risikofaktorer for hjerte/kar-sygdomme såsom flow-medieret vasodilation, LDL-cholesterol og inflammation forværredes på en typisk Atkins-diæt, men forbedredes betydeligt på en fedtfattig, lavtforarbejdet, plantebaseret kost (8).
Fytokemikalier
Det er lige så vigtigt, hvad vores kost indeholder, som hvad den ikke indeholder. Plante-baserede fødevarer indeholder 100.000 eller måske flere sygdomsforebyggende stoffer (fytokemikalier) såsom bioflavonoider, carotenoider, retinoler, isoflavoner, genistein, lycopen, polyfenoler, sulforaphaner og så videre (9). Plantemad har også lavt indhold af sygdomsfremmende stoffer, som f.eks. mættet fedt, transfedtsyrer, cholesterol og sukker.
For eksempel indeholder blåbær fytokemikalier kaldet anthocyaniner, der kan forbedre hukommelsen. Tomater er rige på lycopen, en antioxidant, der kan medvirke til at reducere risikoen for hjerte/kar-sygdomme, brystkræft, lungekræft og prostatakræft. Ingefær indeholder et stof kaldet gingerol, der kan sænke blodtrykket og øge blodcirkulationen. Granatæbler er rige på fytokemikalier, der kan hjælpe med at forhindre prostatakræft ved at reducere skader fra deoxyribonukleinsyre og kan øge blodcirkulationen hos patienter med iskæmisk hjertesygdom (10). Grønkål indeholder lutein, en antioxidant, der beskytter mod makuladegeneration.
Vitaminer
Undersøgelser viser, at hvor isolerede vitaminer ofte viser sig ikke at være gavnlige, er plantebaserede fødevarer, der indeholder disse vitaminer, ofte beskyttende. For eksempel har man fundet, at kosttilskud med caroten øger risikoen for lungekræft hos rygere, mens fødevarer såsom gulerødder, der er rige på caroten, viser sig at nedsætte risikoen (11).
Hjerte/kar-sygdomme og prostatakræft
I undersøgelser på det uafhængige Preventive Medicine Research Institute fandt mine kolleger og jeg i samarbejde med andre institutioner, at en plantebaseret kost (sammen med moderat motion, såsom at gå 30 minutter pr. dag, stresshåndteringteknikker såsom meditation og yoga samt øget social støtte) var i stand til at stoppe eller vende udviklingen af selv svær hjerte/kar-sygdom målt ved exercise tallium scintigrafi (12), radionukleid ventrikulografi (13), kardiel positronemissionstomografi (14) og kvantitativ koronar arteriografi (15). Der var endnu flere forbedringer efter 5 år end efter 1 år, og der var en direkte sammenhæng mellem graden af ændringer i kost og livsstil og graden af forbedring af åreforsnævringer (stenose). Desuden fandt vi 2,5 gange færre kardielle hændelser (16). Vi har også gennemført et randomiseret, kontrolleret forsøg som viste, at udviklingen af den tidlige fase af prostatakræft kunne bremses, stoppes eller afvikles hos patienter, der fulgte en plantebaseret kost med livsstilændringer (17).
Ændring af gener
Vi har endvidere opnået en større forståelse af nogle af de genetiske mekanismer, som gør disse kost- og livsstilændringer gavnlige. For eksempel fandt vi, at nævnte indgreb forårsagede gunstige ændringer af visse genfunktioner i mere end 500 gener på kun 3 måneder, styrkede sygdomsforebyggende gener og svækkede onkogener, der fremmer brystkræft og prostatakræft, samt svækkede gener, der fremmer inflammation og oxidativt stress, som ofte bidrager til årsag og udvikling af hjerte/kar-sygdomme (18). Vi fandt også, at disse ændringer i kost og livsstil øgede mængden af telomerase, det enzym, der forlænger telomererne, enderne af vores kromosomer, hvilket påvirker (forlænger) vores levetid (19). Det kan ingen medicin gøre.
Miljø- og klimabelastning
Hvad der er godt for dig, er også godt for vores planet. Den animalske agroindustri producerer flere drivhusgasser end al transport tilsammen (20). Husdyrsektoren skaber flere drivhusgasser, målt i kuldioxidækvivalenter, end transportsektoren (18% vs. 13,5%), og den tegner sig for 9% af den kuldioxid, der stammer fra menneskelige aktiviteter. Den genererer 65% af menneskerelateret lattergas, som har 296 gange det globale opvarmningspotentiale af kuldioxid. Den er også ansvarlig for 37% af al menneskeskabt metan, der er 23 gange mere klimaopvarmende end kuldioxid. Lattergas og metan kommer hovedsageligt fra husdyrgødning, og 56 milliarder »produktionsdyr« producerer en ufattelig masse gødning hver dag. Og: husdyr bruger nu 30% af jordens samlede landoverflade, mest til permanente græsarealer, men også inkluderet 33% af verdens agerjord til produktion af dyrefoder. Eftersom skove ryddes for at skabe nye græsgange, er husdyrproduktion en hoveddrivkraft for skovrydning: omkring 70% af skovene i Amazonas er blevet fældet og inddraget til græsning.
Og endelig: At hente vores mad længere nede i fødekæden er en mere effektiv måde at producere protein på. Det kræver betydeligt flere ressourcer at producere kødbaseret protein end plantebaseret protein. Efterhånden som jordens befolkning fortsat stiger samtidig med at ressourcerne mindskes, vil en kost og livsstil med flere plantebaserede fødevarer frigøre flere ressourcer til global fødevareproduktion. Et sådant dagligt kostvalg vil ikke kun hjælper os selv og vores familie, men også vores planet og vores medmennesker.
Referencer:
Kildehenvisningerne kan ses i originalartiklen. Link øverst i højre spalte.
