Mennesket er plantespiser
© Leif Varmark, plantemad.dk, 2011. Oversat og kommenteret efter Donna Hart og Robert W. Sussman: »Man the Hunted«, Westview Press, Boulder, 2009.
I bogen »Man the Hunted«, ny udgave 2009, fremlægger de to professorer i antropologi, Donna Hart og Robert W. Sussman, de nyeste beviser for, at mennesket i modsætning til, hvad man i lange tider har troet, ikke er/har været den store jæger og kødæder, men tværtimod i millioner af år har været mere eller mindre forsvarsløst bytte for en sværm af rovdyr fra enorme sabeltandstigre, løver, tigre, leoparder, geparder, kæmpehyæner, bjørne, ulve, vilde hunde, ørne, slanger og krokodiller m.m. og selv har levet hovedsageligt af plantemad ligesom de fleste andre primater. Det følgende er en oversættelse fra bogen, side 252-254:
Det er simpelthen ikke muligt på nogen måde at kategorisere hominider (menneskelignende arter) som carnivores (kødspisere). Vi og vore fossile slægtninge har tandsæt og tarmsystem meget lig vores omnivore (altædende), men hovedsageligt frugtspisende primat-slægtninge. Hominider har ikke tænder eller tarme til at fordøje rå planteædermuskler - dvs. den slags kød, som man normalt har forestillet sig er fremskaffet ved jagt og søgen efter ådsler - undtagen hvis kødet bliver kogt, og rødt kød kan ikke blive kogt, hvis ikke man kan skaffe ild, når den skal bruges, og hvis ikke der eksisterer våben til regelmæssigt drab på store dyr. Vores argumentation er følgende:
Vores tænder har stort set ikke ændret sig i løbet af den 7 millioner år lange hominide evolution. Vi har ikke rovdyrtænder. Blandt det voksende antal af anti-kød læger har dr. John McDougall meddelt to praktiske observationer i sit on-line medicinske nyhedsbrev (Juli 2003): 1) mennesker har ikke skarpe, spidse hjørnetænder, der kan rive lunser af kød og tygge det, og 2) som hos andre planteædere kan menneskets kæbe uden besvær bevæge sig frem og tilbage og fra side til side for at bide og kvase plantemateriale, i modsætning til kødædernes kæbe, som kun kan åbne og lukke, hvilket giver stabilitet og styrke til biddet.
Vores tarmsystem er også grundlæggende indrettet som frugtædende primaters, og det har været et fast anatomisk træk endog gennem længere tid end vores tænder, langt tilbage i vores primat-fortid. Vi falder i kategorien uspecialiserede frugivores (frugtspisere), når vores fordøjelseskanal og kropsstørrelse sammenlignes med andre primater og kødædende pattedyr. Denne ikke-specialisering muliggør den store variation, man finder i menneskets kost. Igen, som McDougall siger det ligeud: »Fra læber til anus har vores fordøjelseskanal udviklet sig til effektivt at bearbejde plantemad.«
Der er fire større forskelle i fordøjelsessystemet mellem fortrinsvis plantespisende og fortrinsvis kødspisende dyr. Den ene forskel vedrører spyttet. I plantespisernes spyt findes et enzym, ptyalin (en form for amylase), som allerede i munden starter nedbrydningen af komplekse kulhydrater til simple sukkerarter. Dette enzym findes ikke hos kødspisere.
En anden forskel er den koncentrerede syre, som findes i kødspisernes mave og som nedbryder muskler og knogler, som hastigt sluges af kødspiserne. Hos mennesker og andre plantespisere er syreniveauet langt lavere.
En tredje forskel er længden af tarmene: kødspisere har korte, lige og rørformede tarme, mens plantespisere har lange og bugtede tarme for at fremme den langsomme optagelse af næringsstoffer.
Den fjerde forskel vedrører cholesterol. Cholesterol er en voksagtig substans, som naturligt dannes i menneskets lever, men som også kan indtages gennem kosten. Her findes den kun i animalske fødeemner – kød, fedt, mælk, æg etc. Kødspisere kan bearbejde og udskille store mængder cholesterol, fordi deres lever, galdegange og galdeblære sender det hurtigt ud med afføringen. Menneskers og andre planteæderes lever er meget ineffektiv til at fjerne cholesterol, og det medfører, at det indtagne cholesterol havner i blodet. Og hvad sker der med dette ekstra blodcholesterol? Det deponeres i vores blodårer og sætter gang i en mængde sygdomme som hjerte/kar-sygdomme, slagtilfælde, sprængninger af blodårer og for højt blodtryk, for ikke at nævne sammenhængen med diabetes og mange kræftformer.
Bogen slutter med følgende afsnit, side 285: Vi har udviklet os som en hovedsageligt plantespisende art, som også spiste en smule animalsk protein indsamlet lejlighedsvis. Men denne beskæftigelse gjorde os ikke til rovdyr eller til ådselsædere. Vi jagede, men var ikke jægere, og vi spiste lidt ådsler, men var ikke ådselsjægere. Vi er hverken naturligt aggressive jægere og dræbere eller evigt venlige og elskværdige. Mennesker har evnen til at være begge dele. Det er det vi lærer og det vi oplever i livet, vores verdensbillede og vores kultur, som har den største indflydelse på vores adfærd og på vores reaktion på stress. Det er præcis derfor, det er nødvendigt at forstå, at vi ikke har arvet nogen »tilbøjelighed« til at dræbe, stammende fra en fjern jægerfortid. Vi er ikke mere født til at være jægere end til at være gartnere. Vi er ikke mere naturlige dræbere end vi er engle. Mennesker er, hvad de lærer at være.
Læs også John McDougalls nyhedsbrev fra juli 2003: Meat in the Human Diet, hvor han bl.a. nævner, at plantespisere, inkl. mennesker, har smagsløg for kulhydrater, men ikke for proteiner, mens det omvendte er tilfældet for kødspisende dyr. Han nævner også, at mennesket har flere gener for stivelsesenzymer end andre dyr. Link i højre menu.
For en mere detaljeret beskrivelse af forskellen mellem plantespiseres og kødspiseres fordøjelsessystem samt placering af mennesket som anatomisk plantespiser, se artikel af og video med dr. Milton Mills. Links i højre menu.
En anden omfattende og dybtgående artikel om emnet er skrevet af Michael Bluejay. Den indeholder interessante ting, som man ikke ser andre steder, f.eks. at plantespisende dyr (inkl. mennesket) generelt lever længere end kødspisende dyr og at plantespisende dyr (inkl. mennesket) behøver mindre søvn end kødspisende dyr. Link i højre menu.
Nogle mener, at mennesker har spidse hjørnetænder og derfor skulle være skabt til at spise kød...
Men selv om mennesket nu havde haft lange, spidse hjørnetænder, så ville det alligevel ikke have været noget bevis på, at vi var skabt til at spise kød:
Sammenligningen mellem udvalgte kropsdele
(efter Milton Mills: The Comparative Anatomy of Eating)
Kødæder = carnivore (C)
Altædende = omnivore (O)
Planteæder = herbivore (H)
Menneske = (M).
Ansigtsmuskler
C: Reducerede (for at kunne tillade bred mundåbning)
O: Reducerede
H: Veludviklede
M: Veludviklede
Kæbetype
C: Vinkel ikke udvidet
O: Vinkel ikke udvidet
H: Udvidet vinkel
M: Udvidet vinkel
Kæbeledenes placering
C: I samme plan som kindtænderne
O: I samme plan som kindtænderne
H: Over kindtænderne
M: Over kindtænderne
Kæbebevægelse
C: Klippebevægelser, minimale side-til-side- og frem-og-tilbage-bevægelser
O: Klippebevægelser, minimale side-til-side- og frem-og-tilbage-bevægelser
H: Ingen klippebevægelser, gode side-til-side- og frem-og-tilbage-bevægelser
M: Ingen klippebevægelser, gode side-til-side- og frem-og-tilbage-bevægelser
Største kæbemuskler
C: Temporalis
O: Temporalis
H: Messeter og pterygoide muskler
M: Messeter og pterygoide muskler
Mundåbning ift. hovedets størrelse
C: Stor
O: Stor
H: Lille
M: Lille
Fortænder
C: Skarpe og tilspidsede
O: Skarpe og tilspidsede
H: Brede, flade og spadeformede
M: Brede, flade og spadeformede
Hjørnetænder
C: Lange, skarpe og buede
O: Lange, skarpe og buede
H: Sløve og korte eller lange (til forsvar) eller ingen
M: Korte og stumpe
Kindtænder
C: Skarpe, taggede og klingeformede
O: Skarpe og/eller flade klinger
H: Flade med små spidser eller kompleks overflade
M: Flade med småknudret overflade
Tygning
C: Ingen: sluger føden i klumper
O: Sluger føden eller knuser løseligt
H: Omhyggelig tygning nødvendig
M: Omhyggelig tygning nødvendig
Spyt
C: Ingen fordøjelsesenzymer
O: Ingen fordøjelsesenzymer
H: Fordøjelsesenzymer til kulhydrater
M: Fordøjelsesenzymer til kulhydrater
Mavetype
C: Enkel
O: Enkel
H: Enkel eller med flere kamre
M: Enkel
Mavesyre
C: Mindre eller lig 1 pH (med mad i maven)
O: Mindre eller lig 1 pH
H: 4-5 pH
M: 4-5 pH
Mavekapacitet
C: 60-70 % (af fordøjelseskanalens volumen)
O: 60-70 %
H: Mindre end 30 %
M: 21-27 %
Tyndtarm
C: 3-6 gange kropslængde (isse til haleben)
O: 4-6 gange kropslængde
H: 10-12+ gange kropslængde
M: 10-11 gange kropslængde
Tyktarm
C: Enkel, kort og glat
O: Enkel, kort og glat
H: Lang, kompleks, kan være med udposninger
M: Lang, med udposninger
Lever
C: Kan danne A-vitamin
O: Kan danne A-vitamin
H: Kan ikke danne A-vitmin
M: Kan ikke danne A-vitamin
Nyrer
C: Stærkt koncentreret urin
O: Stærkt koncentreret urin
H: Moderat koncentreret urin
M: Moderat koncentreret urin
Negle
C: Skarpe klør
O: Skarpe klør
H: Fladede negle eller stumpe hove
M: Fladede negle
En anden indgangsvinkel:
En af verdens førende hjertespecialister, William C. Roberts, gør opmærksom på, at det i kliniske laboratorieforsøg ikke har været muligt at fremkalde blodpropper hos kødædende dyr (carnivores) ved at fylde dem med cholesterol og mættet fedt, men det går så let som ingenting med planteædende dyr (herbivores).
Mennesker får åreforkalkning, hjertesygdomme og blodpropper - dræber-sygdom nr. 1 i den vestlige verden. Ergo: mennesket er planteæder, herbivore, fra naturens hånd.
Se og hør William C. Roberts her (klik på billedet). Bemærk, der er to udsendelser: den første på 18 min 37 sek og den anden på 14 min og 35 sek:
