Forsiden  •  Sundhed  •  Miljø  •  Etik  •  Politik  •  Mad  •  Oversigter  

 

William C. Roberts:

Åreforkalkning - årsag og forebyggelse

 

William C. Roberts:

20 spørgsmål om åreforkalkning

 

 

William C. Roberts:

Atherosclerosis

Video 7 min 22 sek

 

 

 

John McDougalls bog om hjertesygdomme

 

 

John McDougalls kostprogram

 

En tilnærmet dansk udgave af dette kostprogram kan ses på denne side:

 

Introduktion til plantemad

 

 

22.04.2014:

Stenalderkost øger cholesterolniveauet

 

25.02.2014:

Jordbær sænker cholesterol og fedt

 

10.02.2014:

Plantemad giver lavere cholesterol-tal

 

13.1.2014:

Cholesterol-balance forbundet med Alzheimer's

 

29.11.2013:

Cholesterol forbundet med brystkræft

 

15.10.2013:

Fiberrig plantemad mindsker risiko for metabolisk syndrom

 

05.07.2013:

Statiner øger risiko for brystkræft

 

03.05.2013:

Statiner ødelægger nyrerne

 

11.01.2012:

Statiner øger risiko for diabetes 2

 

10.01.2012:

Tørret æble sænker cholesteroltallet

 

06.05.2011:

Stor krop øger risiko for blodpropper

 

12.04.2011:

Æg og cholesterol forhøjer risikoen for svangerskabs-diabetes

 

08.03.2011:

Rødt kød = risiko for blodpropper

 

00.02.2011:

Bønner sænker cholesteroltallet

 

00.02.2011:

Grøn the sænker cholesteroltallet

 

03.11.2010:

Æg og cholesterol er farligere end man tror

 

01.06.2010:

Nødder sænker cholesteroltallet

 

30.05.2010:

Statiner øger risikoen for grå stær

 

27.02.2010:

Statiner øger risiko for diabetes 2

 

02.02.2010: Plantemad og lidt motion giver bedre blodårer

 

01.10.2009:

Plantemad sænker

cholesterolniveauet

 

00.09.2009:

Statiner svækker musklerne og forårsager fald

 

24.08.2009:

Få grøntsager og meget kød øde-lægger blodårerne

 

06.08.2009:

Lavt cholesterol mindsker risiko for demens

 

14.07.2009:

Citrusfrugter sænker cholesteroltallet

 

29.01.2009:

Cholesterol øger tumorvækst i prostatakræft

 

11.11.2008:

Motion mindsker blodprop-skader

 

00.00.2008:

Statiner: Alvorlige bivirkninger

 

17.10.2006: Valnødder udvider, men olivenolie indsnævrer blodårer

 

00.09.2006:

Statiner ødelægger skeletmuskulaturen

 

00.06.2006:

Højt cholesteroltal forbundet med prostatakræft

 

23.07.2003:

Plantemad lige så effektivt som cholesterol-piller

 

00.05.2001:

Æg øger cholesterol-ratioen

 

00.06.1980:

Fiberrig kost kan sænke cholesterol-tallet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Cholesterol - forhøjet cholesterolniveau

© Leif Varmark, plantemad.dk, 2012. Efter forskellige kilder.

 

 

1 William C. Roberts: Åreforkalkning - årsag og forebyggelse

2 John McDougall: Forhøjet cholesterol

3 Joel Fuhrman: Naturlig cholesterolsænkning

4 Sarah Taylor: Veganere med forhøjet cholesterol

 

 

For meget cholesterol i blodet medvirker til åreforkalkning, som igen er risikofaktor for hjerte/kar-sygdomme, blodpropper, slagtilfælde, hjerneblødning, impotens og andre sygdomme, der opstår på grund af indsnævring af blodårerne med deraf følgende utilstrækkelig blodforsyning. Disse sygdomme kan bl.a. medføre smerter, lammelser, hukommelsestab, amputationer (koldbrand) og død.

 

Årsagen til forhøjet cholesterolniveau er den vestlige kost med dens store indhold af mættet fedt, cholesterol og animalsk protein. Cholesterol er et fedtstof, som er nødvendigt for kroppens celler, hormoner og energiomsætning, men kroppen (fortrinsvis leveren) danner selv den mængde cholesterol, der er brug for. Der eksisterer ikke noget biologisk krav om tilførsel af cholesterol udefra.

 

Når vi får cholesterol tilført fra kosten, har kroppen svært ved at komme af med de overskydende mængder, og de oplagres derfor forskellige steder i kroppen, bl.a. på indersiden af blodårevæggene. Her kan de »bule ud«, hvorved blodårerne indsnævres, og udbulingerne kan briste, hvilket i begge tilfælde kan medføre blodpropper.

 

Se nærmere om hjerte/kar-sygdomme her

 

Mættet fedt og animalsk protein medvirker til at forhøje cholesterolniveauet. Der er ingen cholesterol i mad fra planteriget. (Jo, der er, men det er så lidt, at det ikke betyder noget Link )

 

Iflg. de danske  sundhedsmyndigheder er et cholesterolindhold i blodet på mindre end 5,0 mmol/l ideelt. Iflg. John McDougall og plantemad.dk's andre kilder skal vi helt ned på 3,9 mmol/l, før vi kan føle os sikre. Ca. en halv million danskere tager cholesterol-sænkende medicin - statiner.

 

Her er uddrag fra tre artikler, hvis forfattere er enige i udgangspunktet, men som drager forskellige konklusioner:

 

 

1 William C. Roberts: Åreforkalkning - årsag og forebyggelse

© Leif Varmark, plantemad.dk, 2012. Oversat i uddrag fra artiklen: »Atherosclerosis: Its Cause and Its Prevention«, The American Journal of Cardiology, 2006;98(11):1550–1555.

 

Der er fire kendsgerninger, der understøtter ideen om, at cholesterol er årsagen til åreforkalkning:

 

1) Det er nemt at fremkalde åreforkalkning hos ikke-menneskelige herbivorer (plantespisere, f.eks. kaniner, aber) ved at give dem en kost med et højt indhold af cholesterol (f.eks. æggeblommer) eller med et højt indhold af mættet fedt (f.eks. animalsk fedt). Sådanne studier blev første gang foretaget af russiske læger for ca. 100 år siden (3,4). Og det var ikke et mindretal af kaninerne på denne kost, der fik åreforkalkningen, nej, det var dem alle sammen, 100%! Åreforkalkning er faktisk en af de nemmeste sygdomme at fremkalde eksperimentelt i et laboratorium, men forsøgsdyrene skal være herbivore. Det er ikke muligt at skabe åreforkalkning hos carnivorer (kødspisere). [Ikke helt rigtigt: Selv carnivorer kan få åreforkalkning, hvis de får tilstrækkeligt meget cholesterol i kosten i tilstrækkelig lang tid Link  LV]

 

2) Cholesterol er til stede i plak. Adskillige undersøgelser gennem 1930erne viste, at eksperimentelt frembragt plak hos herbivorer var identisk med plak hos mennesker.

 

3) Befolkninger med relativt højt cholesterolniveau sammenlignet med befolkninger med relativt lavt cholesterolniveau har en langt højere frekvens af åreforkalkningstilfælde, en meget højere risiko for at dø af disse begivenheder og en langt større mængde (»byrde«) af plak i deres arterier. Disse kendsgerninger blev klart lagt frem af bl.a. »The Seven Countries Study« (11) og Framingham-undersøgelsen (12,13).

 

4) Sænkning af niveauerne for serum total cholesterol og LDL-cholesterol nedsætter forekomsten af åreforkalkningstilfælde, både førstegangstilfælde og tilbagefald. (14-31). Desuden mindskes størrelsen af selve plakken (32-34).

 

Efter min mening er forbindelsen mellem forhøjet cholesterol og åreforkalkning/plak klar og veletableret (2). Åreforkalkning er et cholesterolproblem! Hvis man har forhøjet cholesterol og også har forhøjet blodtryk, ryger cigaretter eller har forhøjet blodsukker, så vil disse yderligere faktorer forstærke cholesterolens ødelæggende virkninger, men i sig selv vil de ikke producerer plak i blodårerne! Mennesker, der lever i samfund med en høj frekvens af systemisk hypertension (forhøjet blodtryk) eller en høj frekvens af rygning, men med lavt cholesteroniveau, får sjældent åreforkalkning.

 

 

Forskellen mellem herbivorer og carnivorer

 

Da mennesker får åreforkalkning, og åreforkalkning er en sygdom som kun herbivores (planteædere) får, må mennesker derfor også være planteædere (35). De fleste mennesker spiser selvfølgelig kød, men den adfærd gør os ikke til carnivorer (kødædere). Kødædere og planteædere har forskellige egenskaber: 1) Rovdyrenes tænder er skarpe, planteædernes er flade (mennesker har enkelte skarpe tænder, men de fleste er flade og beregnet til formaling af de frugter, grøntsager og korn, vi er udviklet til at spise). 2) Kødædernes fordøjelseskanal er kort (ca. 3 gange kropslængden), planteædernes er lang (ca. 10 gange kropslængden). 3) Kropsafkøling hos kødædere sker ved gispen (tungen ud af munden), da de ikke har evnen til at svede. Planteædere kan også gispe, men de køler deres kroppe først og fremmest ved at svede. 4) Kødædere drikker ved at lappe væsken i sig, planteædere ved at nippe. 5) Kødædere kan producere C-vitamin i egen krop, planteædere kan kun få deres ascorbinsyre fra deres kost. Så selv om de fleste mennesker tror, vi er kødædere, og selv om vi fører et liv, som om vi var det, er vi mennesker grundlæggende planteædere. Hvis vi kunne reducere vores kødindtag til så få som 5 til 7 måltider om ugen, ville vores helbred blive væsentligt forbedret.

 

 

Sygdomme, der er sjældne hos ikke-kødspisende mennesker

 

Nogle ekstremt almindelige sygdomme i den vestlige verden er relativt sjældne i rent eller overvejende frugt- og plantespisende befolkningsgrupper (36-39). Disse sygdomme omfatter: 1) svær åreforkalkning og dens ødelæggende konsekvenser (hjerteanfald, slagtilfælde osv.) (40,41), 2) systemisk hypertension (forhøjet blodtryk) (42-48), 3) slagtilfælde (49), 4) fedme (50), 5) diabetes mellitus (51-53), 6) nogle almindelige kræftformer (tyktarm, bryst, blærehalskirtel) (54-69), 7) forstoppelse, galdeblærebetændelse, galdesten, blindtarmsbetændelse, diverticulosis, hæmorider, lyskebrok, åreknuder (70,71), 8) nyresten (72), 9) knogleskørhed og slidgigt (73-76), 10) salmonellose og trikinose og 11) grå stær og makuladegeneration (77,78).

 

Selvfølgelig er en kost baseret på frugt og grøntsager det billigste og sikreste middel til at opnå de plak-forebyggende LDL-mål, men kun få mennesker i den vestlige verden er villige til at leve som plantespisere (106,107). Men hvis vi gjorde det, vil vi forhindre det daglige drab i USA på 100.000 køer, 300.000 svin, og 15 til 20 millioner kyllinger!

 

 

William C. Roberts konklusion

 

Statiner er efter min mening de bedste lægemidler mod hjerte/kar-sygdomme, der nogensinde er skabt. De har det største potentiale til at forhindre åreforkalkninger og plak og de dermed forbundne komplikationer, og de har også det største potentiale til at standse plakdannelse og dermed forhindre yderligere aterosklerotiske hændelser. Statiner er for åreforkalkning, hvad penicillin var for infektiøse sygdomme (86). Selv om de virkelig er mirakelmedicin, er de frygtelig underudnyttede og underdoserede.

 

Herefter anbefaler William C. Roberts, at alle mennesker fra 20-årsalderen bør tage cholesterolsænkende medicin, statiner, hver dag!!!

 

Med hensyn til noterne henvises til originalartiklen. Link øverst til venstre.

 

 

2 John McDougall: Forhøjet cholesterol

© Leif Varmark, plantemad.dk, 2012. Oversat i uddrag fra artiklen: »High Cholesterol«, www.drmcdougall.com, Medical Info.

 

Et cholesteroltal på 210 mg pr. dl (6,5 mmol pr. liter) er gennemsnittet for mennesker, der bor i de industrialiserede lande, og dette niveau svarer til en 50% risiko for for tidlig død på grund af slagtilfælde eller hjerteanfald, som skyldes åreforkalkning. En stigning i cholesterolniveauet fra 200 mg/dl til 260 mg/dl (5,2 mmol/l til 6,7 mmol/l) øger risikoen for dødsfald med 500%. Mennesker med niveauer under 180 mg/dl (4,6 mmol/l) har sjældent hjertesygdom. Hvert 1% fald i cholesterolniveau er repræ-senteret ved en 2% til 3% reduktion i risikoen for at dø af hjertesygdomme. I det berømte Framingham-studie, hvor man bl.a. har undersøgt sammenhængen mellem hjertesygdomme og cholesterol, og hvor man siden 1948 har fulgt mere end 5000 personer og deres efterkommere, har man ikke set mere end 6 hjerteanfald, hvor cholesterolniveauet har været under 150 mg/dl (3,9 mmol/l).

 

Jeg behandler mine patienter trin for trin. Jeg lader den ene form for terapi følge efter den anden, forudsat at den enkelte patient kan tåle det. Mit mål er at få cholesterol-niveauet ned under 150 mg/dl så sikkert og så hurtigt som muligt. 

 

 

Trin 1: En cholesterolfri, fedtfattig stivelsesbaseret kost

 

En cholesterolfri, fedtfattig kost vil få den strøm af cholesterol og fedt, som er trængt ind bag arterievæggen, til at sive ud igen. Denne ændring reducerer hurtigt trykket bag den plakfyldte arterievæg, reducerer risikoen for brud på væggen og mindsker den tilstopning af blodkarret (blodprop), som ofte følger et sådant brud.

 

Ud over den markante cholesterolsænkende effekt af en cholesterolfri, fedtfattig kost er der mange andre fordele ved en sådan sund kost, bl.a. mindsket risiko for hjerteanfald og slagtilfælde næsten fra den ene dag til den anden.

 

Animalsk (mættet) fedt er den vigtigste enkeltfaktor i udviklingen af blodpropper, som vi kommer i kontakt med i vores dagligdag. Lige så snart du holder op med at spise animalske fedtstoffer, begynder dit blod at »tynde ud«, og hvis der sker brud på arterievæggen, er blodet mindre tilbøjelige til at klumpe sammen (blodkarret forbliver åbent). Grunden til at aspirin og fiskeolie reducerer hjerteanfald er netop, at de også mindsker blodets tendens til at størkne (de »fortynder« blodet.)

 

Animalske fedtstoffer øger produktionen af prostaglandin-hormoner, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Herved nedsættes blodstrømmens hastighed, og chancen for blodpropper øges. En sidste faktor er »slamdannelse« af blodceller som følge af fedtrige måltider. Når fedt fra maden kommer ind i blodet, lægger det sig rundt om de enkelte blodceller og får dem til at klistre sig sammen. Det nu klæbrige blod bevæger sig langsomt og danner let større klumper [dette er en anden form for blodpropper end dem, der opstår ved brud på arterievæggen. LV].

 

En sund kost - dvs. en cholesterolfri, fedtfattig stivelsesbaseret kost - er derfor grundlaget for enhver terapi, der har til formål at holde dig i live og få dig til at fungere fuldt ud. Videnskabelige undersøgelser har åbenbaret det ideelle cholesterolniveau, hvor hjertesygdomme ikke forekommer. Dette niveau er blevet et mål for banebrydende forskere, som har demonstreret, at det er muligt at afvikle åreforkalkning. Det ideelle cholesterolniveau er 150 mg/dl (3,9 mmol/l).


 

Trin 2: Cholesterolsænkende medicin

 

Jeg har ordineret cholesterolsænkende medicin til de mennesker, der ikke er i stand til at nå idealet på 150 mg/dl eller mindre udelukkende med kostændringer. Hvis en patient har en sygehistorie, der indbefatter arteriesygdom (tidligere hjerteanfald, bypass-operation, angioplastik, TIA (transitorisk iskæmisk attak), slagtilfælde osv.), så er jeg endnu mere opsat på at sænke hans eller hendes cholesteroltal hurtigt i et forsøg på at afværge en tragedie.

 

Beslutningen kan koges ned til dette spørgsmål: Overskrider risikoen for død og invaliditet på grund af arteriesygdom de bivirkninger, omkostninger og ulemper, som cholesterolsænkende medicin medfører? Der er ingen entydige svar - man må navigere mellem ufuldstændige undersøgelser og modstridende forskningsresultater og bruge sin faglige dømmekraft, før man skrider til handling.

 


John McDougalls konklusion

(Dette afsnit er fra McDougalls Newsletter, september 2009

 

Den sikreste og billigste måde at sænke sit cholesteroltal på, er at spise en fedtfattig, cholesterolfri stivelsesbaseret kost som McDougall-kosten. Folk oplever typisk en 20 til 60 mg/dl (0,52-1,55 mmol/l) reduktion i total cholesterol i løbet af syv dage, tillige med mange andre fordele på grund af kostændringen. Jeg ordinerer ikke statiner til ellers raske mennesker, fordi fordelene, i form af reducerede hjerteanfald og død, ikke er umiddelbart indlysende. Men jeg ordinerer statiner til patienter med høj risiko for fremtidigt hjerteanfald eller slagtilfælde (for eksempel til en person med en sygehistorie, der omfatter tidligere hjerteanfald, angioplastik, eller bypass-operation). For disse få mennesker, der har behov for medicin, er mit mål at reducere deres cholesteroltal til under 150 mg/dl (3,9 mmol/l) samtidig med, at grundlaget for deres behandling altid vil være, at McDougall-kosten følges nøje.

 

Link til originalartiklen øverst i højre spalte.

 

 

3 Joel Fuhrman: Naturlig cholesterolsænkning

© Leif Varmark, plantemad.dk. Oversat efter e-mail sendt til plantemad.dk 15.02.2012.

Næsten 50% af voksne amerikanere har cholesterolniveauer over 200 mg/dl (5,2 mmol/l), hvilket placerer dem i risikozonen for hjerte/kar-sygdomme - forhøjet cholesterol er en af de vigtigste risikofaktorer for hjertesygdom (1). Forhøjet cholesterol er også forbundet med øget risiko for adskillige kræftformer (2).

 

En kost med højt næringsindhold er langt den mest effektive metode til at reducere cholesteroltallet og samtidig undgå bivirkninger. Et kostinterventionsstudie, som anvendte min anbefalede kost- og livsstil fandt, at LDL-cholesterolet blev reduceret med 33% på bare 6 uger. Lignende seks-ugers undersøgelser med fedtfattige vegetariske kostformer, Middelhavskost eller anden kost har ikke været nær så effektive (3-6).

 

Statiner er heller ikke så effektive til at reducere cholesteroltallet som en optimal kost kombineret med motion. Efter seks uger med cholesterolsænkende medicin, statiner, faldt cholesteroltallet med 26% - næsten lige så meget som med en næringsrig plantekost, men statiner har skadelige bivirkninger sammenlignet med de sunde bivirkninger af en kost med højt næringsindhold (7). Statiner er forbundet med leverdysfunktion, akut nyresvigt, grå stær, diabetes og nedsat muskel-funktion (8). I modsætning hertil vil en kost med højt næringsindhold ikke blot sænke cholesteroltallet, den vil også mindske risikoen for hjertesygdom ved at forbedre andre faktorer så som blodsukker, blodtryk og kropsvægt.

 

 

Joel Fuhrmans konklusion

 

Den sikreste og sundeste strategi for reduktion af cholesteroltallet bygger på en kost med højt indhold af næringsstoffer, dvs. en vegetabilsk baseret kost med masser af rå og kogte grønne og ikke-stivelsesholdige grøntsager (9,10) Derudover skal du følge disse retningslinjer for sunde cholesterolniveauer:

 

Spis bær og granatæbler. Antioxidanter i bær og granatæbler såsom anthocyaniner og punicalagin, er særligt effektive til at forbedre både LDL- og HDL-cholesterol (11,12).

 

Undgå industri-forarbejdede fødevarer og fastfood. Disse fødevarer er kalorietunge, næringsfattige fødevarer, der fremmer vægtøgning. Desuden er det en kendt sag, at raffinerede kulhydrater og transfedtsyrer - almindelige ingredienser i industri-forarbejdede fødevarer - øger risikoen for hjertesygdomme dramatisk. (13,14).

 

Spis mindst 30 gram rå nødder og frø dagligt. Nødder reducerer ikke blot total cholesterol og LDL-cholesterol, men bidrager også til vægtkontrol, reducerer kostens glykæmiske belastning og reducerer risikoen for hjertesygdom med 35%, når de spises regelmæssigt. Nødder og frø har en række hjertesunde næringsstoffer, herunder plantesteroler, antioxidanter, mineraler og arginin (15-18).

 

Begræns dit indtag af animalsk protein til højst 170 gram om ugen. Hvis du har en hjertesygdom eller et væsentligt forhøjet cholesteroltal, bør du helt undgå animalske produkter. Indtag af animalsk protein øger direkte risikoen for hjertesygdom (19).

 

Spis bønner hver dag. Bønner er fyldt med resistent (langsomt optagelig) stivelse, opløselige fibre og fytokemikalier, som bidrager til at sænke cholesteroltallet. En samlet analyse af 10 videnskabelige forsøg viste, at regelmæssig indtagelse af bønner reducerer total cholesterol og LDL cholesterol (20). Og en 19 år lang undersøgelse fandt, at mennesker der spiser bønner mindst fire gange om ugen, har en 22% lavere risiko for hjertesygdomme end dem, der spiser bønner mindre end en gang om ugen (21).

 

Spis 1 spsk. knust hørfrø hver dag. Hørfrø indeholder gavnlige omega-3 fedtstoffer, lignaner, flavonoider, steroler og fibre. Kliniske forsøg viser, at dagligt indtag af hørfrø reducerer dit samlede cholesteroltal med 6-11% (22).

 

 

Referencer

 

1. Roger VL, Go AS, Lloyd-Jones DM, et al: Heart Disease and Stroke Statistics--2012 Update: A Report From the American Heart Association. Circulation 2012;125:e2-e220.

 

2. Hu J, La Vecchia C, de Groh M, et al: Dietary cholesterol intake and cancer. Ann Oncol 2012;23:491-500.

 

3. Bemelmans WJ, Broer J, de Vries JH, et al: Impact of Mediterranean diet education versus posted leaflet on dietary habits and serum cholesterol in a high risk population for cardiovascular disease. Public Health Nutr 2000;3:273-283.

 

4. Bunyard LB, Dennis KE, Nicklas BJ: Dietary intake and changes in lipoprotein lipids in obese, postmenopausal women placed on an American Heart Association Step 1 diet. J Am Diet Assoc 2002;102:52-57.

 

5. Sharman MJ, Kraemer WJ, Love DM, et al: A ketogenic diet favorably affects serum biomarkers for cardiovascular d isease in normal-weight men. J Nutr 2002;132:1879-1885.

 

6. Barnard ND, Scialli AR, Bertron P, et al: Effectiveness of a low-fat vegetarian diet in altering serum lipids in healthy premenopausal women. Am J Cardiol 2000;85:969-972.

 

7. Frolkis JP, Pearce GL, Nambi V, et al: Statins do not meet expectations for lowering low-density lipoprotein cholesterol levels when used in clinical practice. Am J Med 2002;113:625-629.

 

8. Hippisley-Cox J, Coupland C: Unintended effects of statins in men and women in England and Wales: population based cohort study using the QResearch database. BMJ 2010;340:c2197.

 

9. Zhang X, Shu XO, Xiang YB, et al: Cruciferous vegetable consumption is associated with a reduced risk of total and cardiovascular disease mortality. Am J Clin Nutr 2011;94:240-246.

 

10. Bazzano LA, He J, Ogden LG, et al: Fruit and vegetable intake and risk of cardiovascular disease in US adults: the first National Health and Nutrition Examination Survey Epidemiologic Follow-up Study. Am J Clin Nutr 2002;76:93-99.

 

11. Qin Y, Xia M, Ma J, et al: Anthocyanin supplementation improves serum LDL- and HDL-cholesterol concentrations associated with the inhibition of cholesteryl ester transfer protein in dyslipidemic subjects. Am J Clin Nutr 2009;90:485-492.

 

12. Aviram M, Rosenblat M, Gaitini D, et al: Pomegranate juice consumption for 3 years by patients with carotid artery stenosis reduces common carotid intima-media thickness, blood pressure and LDL oxidation. Clin Nutr 2004;23:423-433.

 

13. Mozaffarian D, Aro A, Willett WC: Health effects of trans-fatty acids: experimental and observational evidence. Eur J Clin Nutr 2009;63 Suppl 2:S5-21.

 

14. Sieri S, Krogh V, Berrino F, et al: Dietary glycemic load and index and risk of coronary heart disease in a large italian cohort: the EPICOR study. Arch Intern Med 2010;170:640-647.

 

15. Sabate J, Oda K, Ros E: Nut consumption and blood lipid levels: a pooled analysis of 25 intervention trials. Arch Intern Med 2010;170:821-827.

 

(Jeg har desværre ikke adgang til resten af referencerne.)

 

 

4 Sarah Taylor: Veganere med forhøjet cholesterol

© Leif Varmark, plantemad.dk. Oversat efter Sarah Taylor: »Vegans With High Cholesterol«.  Link

 

Mit cholesteroltal har altid været højt - omkring 233 - selv efter 12 år på vegansk kost. Hvordan kan en veganer efter 12 år have så højt cholesteroltal? Generne, selvfølgelig.

 

Vi elsker at bruge genetik som undskyldning for alle mulige lidelser og skavanker, men de fleste af os har faktisk aldrig fået udført en genetisk test for at få retfærdiggjort denne undskyldning. Men det gjorde jeg. Jeg fløj til Denver og besøgte Dr. Ian Levenson, der testede mig for Apolipoprotein E (ofte kaldet »ApoE«) genotype. Og ganske rigtigt: jeg blev testet positiv for ApoE4-allelen. Denne ApoE4 genotype, som 14% af befolkningen har, sætter mig i høj risiko for hjertesygdomme og tidlig demens, og jeg har bestemt ikke lyst til at være den, der får malebøger til jul, når jeg bliver 50 år.

 

Hvis man har denne genotype, vil kroppen overreagerer på fedt. Derfor er mit cholesteroltal skyhøjt, selvom jeg ikke spiser cholesterol. Min krop tager det fedt, jeg har spist, og overproducerer cholesterol. Men selv om denne genotype sætter mig i en højere risikogruppe for hjertesygdomme og demens, så er den gode nyhed, at min krop sandsynligvis vil reagere rigtig godt på en meget, meget fedtfattig kost.

 

Selv om jeg udmærket ved, at fed kost er skadelig - og i vegansk kost kommer det meste fedt fra olie - har jeg trukket det i langdrag med at gå helt ned på lavt fedtindhold i min kost, fordi det er såååå svært, når man er ude at rejse. Når man som jeg er på rejse hver uge, er det meget svært at spise vegansk uden olie. Men jeg har bestemt ikke til hensigt at tage cholesterolsænkende medicin resten af mit liv, så jeg har nu endelig besluttet at tage udfordringen op og prøve det. Det er kun 3 uger siden, så jeg kan ikke skilte med nogen langsigtet succes endnu, men i dag var alligevel en opmuntrende dag: Mit firma tilbød en gratis helbredsundersøgelse, og - (trommehvirvel!) - her er resultaterne efter blot tre ugers fedtfattig plantemad:

 

Fald i total cholesterol: -67

Fald i LDL (dårligt) cholesterol: -67

Fald i triglycerider: -79

Så moralen på historien er, at nogle gange er vi nødt til at gøre en indsats, og gøre hvad der er bedst for vores helbred, selv om det er besværligt. Og selv om det måske er svært at forestille sig, så kan det være et spørgsmål om liv eller død.

 

Sarah Taylor is the author of "Vegan in 30 Days" and "Vegetarian to Vegan" (to be released 2013.)

 

 

 

Blodåre med lager af cholesterol på inder-siden af årevæggen

 

 

 

John McDougall:

High Cholesterol

 

John McDougalls andre sider om cholesterol

 

John McDougall:

Giver cholesterol-medicin kræft?

 

 

John McDougall:

Cholesterol

Video 3 min 19 sek

 

 

 

Cracking Down on Eggs and Cholesterol

 

 

 

PCRM:

Om cholesterol

 

 

 

Michael Gregers Videoer om Cholesterol

 

 

 

Joel Fuhrmans arkiv om cholesterol

 

 

Joel Fuhrmans bog om cholesterol -

 

omtale her

 

 

 

Howard Jacobson:

Løgne om Middelhavskosten

Video 5 min 35 sek

 

 

Om fedt og cholesterol, se også:

 

Brystkræft og fedt

 

Diabetes 2

 

Forhøjet blodtryk

 

Hjerte/kar-sygdom

 

Olier

 

Overvægt

 

 

 

 

 

 

Plantemad © 2010 • plantemad@mail.dk • 42 45 94 14

Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node